29/06/2025
Giv lige denne mand en high five 🖐️ næste gang I ser ham!
Han er i denne weekend i Portugal med familien, hvor han deltager i EM i OCR som para-atlet – og i går kæmpede han sig til en 2. plads i sin klasse 👏🤩🥈 Det er virkelig flot!!
Pure Challenge var Thomas’ første OCR-løb tilbage i 2019 💪🏃♂️, hvor både han og hans bedre halvdel Trina deltog. Siden da har de været med til rigtig mange løb og udviklet sig meget – drevet af deres passion for OCR. Derudover har de også fået deres to drenge interesseret i sporten, så de nu tager afsted hele familien. 🤩
For omkring et år siden fik Thomas desværre stillet diagnosen Parkinsons sygdom – en kæmpe omvæltning for både ham og familien. Men på trods af det kæmpes der videre, endda endnu hårdere, for at holde sig i form – både for sig selv og for sin familie. OCR-sporten har været, og er stadig, en stor passion for familien, og Thomas har i weekenden vist, at han er en sand fighter, der ikke giver op 💪
Det har resulteret i en superflot placering 🥈👏
Han er et levende bevis på, at man kan, hvad man vil, og at OCR sporten er for alle, uanset fysik eller handicap - man skal bare kaste sig ud i det!
Du er utrolig sej Thomas!! Stort tillykke!! 🙌