13/03/2026
TØNDER: Butikkerne i gågaden har åbne fra kl. 10.00 - 17.30 i dag fredag den 13. marts 2026 - Ikke alle butikker har samme åbningstider.
Tønder modtager fornem international nominering
Julebyen Tønder er blevet nomineret til den internationale kvalitetsudmærkelse ”Excellent European Christmas Market”.
Kun 12 byer i Europa modtager hvert år nomineringen.
Nomineringen gives til byer, der udmærker sig ved en særlig stærk juletradition, høj kvalitet i oplevelserne og en autentisk atmosfære.
En af Danmarks – måske også Europas – smukkeste julebyer
Julen i Tønder har altid været noget særligt. Byen har gennem årene gjort julen til et af sine stærkeste varemærker og anses af mange for at være en af Danmarks smukkeste julebyer.
– At blive nomineret af EECMA er en stor anerkendelse for byen, som vi alle kan være stolte af. At en by som Tønder – trods sin forholdsvis beskedne størrelse – kan måle sig med nogle af Europas største juleoplevelser, er en stor cadeau til os alle”.
– Den største ros tilfalder dog vores mange frivillige, der hvert år donerer både arbejdskraft og knowhow. De arbejder i månederne op til jul – og også under og efter – med at stille op, tage ned og gøre klar.
Også Tønder Kommune har spillet en vigtig rolle ved at bakke op om udviklingen af julebyen og bidrage til at skabe gode rammer for aktiviteterne i bymidten.