Sorø Historiske Festival 1684-1862

Sorø Historiske Festival 1684-1862 Sorø Historiske Festival 2026 - 03.07.2026 - 05.07.2026 - Glæd dig til meget mere historie. Og det i øjenhøjde. Sæt kryds i kalenderen.

Indmeldelse i Foreningen kan ske på Mobilpay 103800 / Netbank 2520 / 6898657750

Det koster kr. 150 pr år at være medlem for en privat person. Kr. 250 for en institution og 500 kr. for et virksomheds medlemskab.

Tak til Egholtfondet for en fantastisk hyggelig og lærerigt aften. Sammen med 31 andre donationsmodtagere, var vi i afte...
05/06/2026

Tak til Egholtfondet for en fantastisk hyggelig og lærerigt aften. Sammen med 31 andre donationsmodtagere, var vi i aftes på Kongsgården. Hvor vi udover at møde de "andre" modtagere", også fik vise ord med på vejen af Jørgen Christoffersen, Formand Egholtfondet. Og Kristian Østergaard, præst i Sorø Klosterkirke. Og medlem af Bestyrelsen Egholtfondet.

Opvarmning Sorø Historiske Festival i børne højde - Klassisk børnekoncert 3 forskellige steder - skal i også med? KLASSI...
04/06/2026

Opvarmning Sorø Historiske Festival i børne højde - Klassisk børnekoncert 3 forskellige steder - skal i også med?

KLASSISKE Børnekoncerter

Klassisk koncert i børnehøjde – en del af Sorø Historiske Festival – gratis entré

Kom med til en musikalsk formiddag, som er en varm optakt til Sorø Historiske Festival der finder sted umiddelbart efter i dagene 3 – 5 juli 2026. I 2024 havde vi optakt før festivalen i den
anden ende af aldersskalaen hvor vi besøgte alle plejehjem og hospice i Sorø Kommune. Mandskoret Ko-Sakkerne førte an og sang på livet løs og tog historiske kringler med under
armen, som kunne nydes på hvert sted.

I 2026 – laver vi optakten til en anden målgruppe, nemlig børnene. Her vækkes tangenterne vækkes til live! De klassiske pianister, Ida Nystad og Magnus Wenzel Most og Sorø Historiske
Festival inviterer små og store ører indenfor til en koncert, der er skabt specielt til de mindste børn. Der er gratis entré, så tag hele familien, naboen eller bedsteforældrene med under armen til en musikalsk formiddag. Koncerten gentages tre gange:

Pedersborg Kirke: Tirsdag d. 30/6 kl. 10.00

Tersløse Kirke: Tirsdag d. 30/6 kl. 13.00

Fjenneslev Kirke: Onsdag d. 1/7 kl. 11.00

Ida og Magnus fører os gennem et program fyldt med kontraster. Undervejs fortæller de historier om musikken, så alle kan være med. Som de selv siger: "Vi spiller værker, som er smukke, sjove og lidt 'farlige', og vi glæder os helt vildt til at tage jer med på et musikalsk
eventyr!"

Vi har skabt en ramme, hvor alle kan føle sig hjemme. Vi lægger tæpper ud på gulvet, så man kan sidde lunt og godt helt tæt på klaveret. Det er en koncert på børnenes præmisser, og de
behøver ikke at sidde musestille – man må meget gerne både danse og vugge med til musikken! Som en hyggelig afslutning på formiddagen stemmer vi alle i og slutter af med et
par kendte fællessange.

Koncerten varer cirka 30 minutter og er målrettet børn i alderen 2-7 år, men både mindre søskende og større børn er naturligvis også meget velkomne. Når de sidste toner er klinget af, fortsætter hyggen i sognegården/våbenhuset, hvor vi serverer saftevand og kiks til alle børnene. Vi glæder os til en dejlig musikalsk formiddag fyldt med musik og masser af smil sammen med Ida Nystad og Magnus Wenzel Most! Også kaldet Løvehave koncerter.

Også en ganske stor tak til kirkerne, der deltager. Det er vi meget glade for, at de vil ligge kirke og rum til vores opvarmning i år.

Med venlig hilsen – Sorø Historiske Festival 2026

Fejring af B S Ingemann i kirkerne Igen skal vi i forbindelse med Sorø Historiske Festival 1684-1862 på denne første søn...
02/06/2026

Fejring af B S Ingemann i kirkerne

Igen skal vi i forbindelse med Sorø Historiske Festival 1684-1862 på denne første søndag i juli fejre B S Ingemanns liv og ikke mindst hans virke.
Mange kirker fejrer dagen, hvor vi kun synger Ingemanns salmer. Der kan også høres eller læses en tekst, som omhandler både Ingemann og Sorø Historiske Festivals tema som i år er: Skoven. Nogle kirker har valgt at holde dagen åben for ”mere Ingemanns fejring” efter den kirkelige tjeneste.

Der henvises til din kirkes hjemmeside for både tid for selve gudstjenesten,
Og for eventuelle andre arrangementer på dagen rundt omkring.

Foto 1: Torkilstrup Kirke, hvor B S Ingemanns far var præst og B S Ingemann
derfor kom meget som barn.

Foto 2: Lucie Ingemanns kirkemaleri i Alsted Kirke, Sorø.

Kaffe, plantager og humor – og mere kaffeSæt dig godt til rette og hør formidlingsinspektør Jeanette Rask Bertelsen og i...
31/05/2026

Kaffe, plantager og humor – og mere kaffe

Sæt dig godt til rette og hør formidlingsinspektør Jeanette Rask Bertelsen og indehaver af Guerilla Coffee Company i Sorø Haakon Christian Kruuse Martin fortælle om kaffens historie og plantagerne, hvor kaffen kommer fra.

Foredraget begynder i salen på Sorø Museum, hvor Haakon tryller specialbrygget kaffe til lejligheden, som nydes sammen med et lækkert bagværk.

Derefter skal vi høre om kaffe-historie, kaffe-plantager, kaffen i 1700-talllets Danmark, hvor Sorøs egen Ludvig Holberg selv var en ivrig kaffedrikker.

I anledning af Sorø Historiske Festival skal vi nørde kaffe og historie på Sorø Museum – med særligt fokus på 1700-tallet. Foredraget afsluttes med en tur rundt i museets egen kaffeudstilling.

Arrangementet er lørdag den 4. juli kl. 14.00-15.30.
Museets adresse er Storgade 17, 4180 Sorø.

Det er nødvendigt at købe billet på forhånd.

Billetpris 150 kr. inkl. kaffe, kage og adgang til museet.

ÅBNING MED GRATIS MORGENMAD og kaffe/the 60 pladser i spil - tilmeld dig på mailen allerede nu: kontakt@1684-1862.dk  - ...
31/05/2026

ÅBNING MED GRATIS MORGENMAD og kaffe/the

60 pladser i spil - tilmeld dig på mailen allerede nu: [email protected] - og skriv - Åbning og morgenmad - ja tak.
- Så er du tilmeldt.

Her har du data i øvrigt :-) :-) - Det bliver en festlig og fin åbning. Ses vi?

Historisk Festival åbner med morgenmad og skov-musik
Sorø Historiske Festival bryder ud af de vante rammer, når åbnings-arrangementet løber af stablen fredag den 3. juli 2026
Denne gang bliver det ikke pladsen foran Sorø Akademi, der er skueplads for festival-åbningen, men i år lyder startskuddet i Odd Fellow logernes hus på hjørnet af Absalonsgade og Alléen.

Adressen er Absalonsgade 1A, 1. sal, 4180 Sorø – dørene åbnes kl. 9.30.

Det hele tager sin begyndelse kl. 10.00 hvor festivalens formand Mette Skjoldan byder velkommen og fortæller om årets tema – ’Skoven’.

Musiker Pelle Nyhuus følger op Han spiller festivalens kendingsmelodi der er komponeret af Søren Bebe.
Inden morgenmaden er klar, snupper selskabet lige en fællessang.

Omkring kl. 10.25 holder borgmester Jakob Spliid åbningstalen og klipper den røde snor som tegn på at løjerne kan begynde.
Efter lidt mere hygge leverer Pelle Nyhuus et stykke musik, der passer til årets tema. Han spiller nemlig Robert Schumanns ’Waldszenen’.

Som sidste punkt på dagsordenen sender Mette Skjoldan gæsterne videre på festival-turné i weekenden.

Donationer Endnu en gang, mange tak, til Trelleborgfonden/Sydbank, for deres flotte donation i år til forskellige foreni...
31/05/2026

Donationer

Endnu en gang, mange tak, til Trelleborgfonden/Sydbank, for deres flotte donation i år til forskellige foreninger/steder i Sorø Kommune. Vi var i godt selskab med andre donationsmodtagere fredag eftermiddag i Sydbanks lokaler i Ringsted.

Her får i et par fotos fra dagen, fra nogle meget glade modtagere. :-)

https://youtu.be/vMbAr50jgJo?si=YtNjdAOFNJMI2t7fKendingsmelodien får i her til Sorø Historiske Festival :-) Så er vi i g...
29/05/2026

https://youtu.be/vMbAr50jgJo?si=YtNjdAOFNJMI2t7f

Kendingsmelodien får i her til Sorø Historiske Festival :-) Så er vi i gang igen :-) Håber vi ses i dagene 3 - 5 juli 2026.

Den lokale musiker Sø'ren Bebe har skrevet denne skønne melodi til os.

Provided to YouTube by From Out Here MusicSolskins sky over Sorø ...

27/05/2026

Adresse

Sorø
4180

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Sorø Historiske Festival 1684-1862 sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Sorø Historiske Festival 1684-1862:

Del

Type