Slagslunde Musikfestival

Slagslunde Musikfestival Siden 1978 har Slagslunde Musikfestival været en fast tradition, anden lørdag i august. SMF 9. august 2025

🥋 Surprise! Det Sorte Bælte lukker festivalen! 💥Vi har holdt på den her hemmelighed så længe, at vi næsten har forstrukk...
10/05/2026

🥋 Surprise! Det Sorte Bælte lukker festivalen! 💥

Vi har holdt på den her hemmelighed så længe, at vi næsten har forstrukket en muskel. Men nu kan vi endelig sige det højt:

Det Sorte Bælte kommer igen og giver årets Slagslunde Musikfestival 2026 den helt store finale. Den "for fedeste" (som Kung-Fu Panda ville sige) 90'er-hiphop med beats og rim som velplacerede cirkelspark.

Og hvordan endte vi her? Fordi gutterne ville give Danni Elmo en fødselsdagsgave (han fylder 40, manden!). Gaven er en hel koncert – og nu får alle jer andre lov til at pakke den op sammen med ham.

Det Sorte Bælte har indtaget vores scene to gange før, og begge gange forlod de dojoen som ubestridte sejrherrer. At blive siddende er simpelthen ikke en mulighed – sensei tillader det ikke!

Så bind det sorte bælte stramt om din sparkedragt og gør jer klar til en afslutning, der får selv det mest standhaftige publikum til at tappe ud.

Tillykke, Danni. Det er nok den hårdest slående fødselsdagsgave, festivalen nogensinde har fået smidt i fanget. 🎁🥋🎶

Vi ses til knock-outen i Slagslunde! 🔥

07/05/2026

Har du lyst til at blive en vigtig del af fællesskabet bag Slagslunde Musikfestival?

Slagslunde Musikfestival søger en køkkenansvarlig, der kan være primus motor for opsætning af køkkenet, skabe overblik over driften og få de frivillige til at spille sammen, når der skal mad over disken.

Det er en rolle med ansvar og indflydelse – og du bliver en del af et stærkt hold, hvor samarbejde, fællesskab og god stemning er essentielt.

Vi forestiller os, at du har erfaring fra et køkken. Du er måske kok, tjener, smørrebrødsjomfru eller lignende og ved, hvad det vil sige at køre et køkken.

Vi håber at finde en, der vil være med til at løfte årets festival og forhåbentlig være med på rejsen de næste mange år. Lyder det som noget for dig (eller én du kender)?

Så skriv til os på [email protected] eller kontakt frivilligkoordinator Nicoline på +45 31510003

🎶 Emma & The GrownUps indtager scenen!Hold godt fast i ølkruset – Emma & The GrownUps kommer til Slagslunde, og de har é...
03/05/2026

🎶 Emma & The GrownUps indtager scenen!
Hold godt fast i ølkruset – Emma & The GrownUps kommer til Slagslunde, og de har én plan: at få jer til at danse, smile og glemme alt om at tjekke uret.
Det her er et band, der lever af groove, nærvær og en helt ublu spilleglæde. De jammer, de lytter, de kaster bolden til hinanden – og lige når man tror, man ved hvor sangen er på vej hen, drejer de rundt om hjørnet og tager publikum med. Ingen af deres koncerter lyder ens, og det er præcis pointen.
Soul, neo-soul, jazz, funk, pop – det hele ryger i gryden, og ud kommer noget der både kilder ben og hoved.
Og som om det ikke var nok: bandet er lige nu i gang med at lægge sidste hånd på deres debutalbum med helt eget materiale. Det betyder, at I i Slagslunde bliver nogle af de allerførste til at høre de nye sange live. Festlige bragender og forrygende grooves – serveret friskt fra studiet.

De syv på scenen:

🎤 Emma Sommer – vokal
🥁 Thomas Duus – trommer
🎸 Anders Heidelbach – bas
🎸 David Rosenkilde – guitar
🎹 Mikael Nordmark – keys
🎹 Maciej Szymczynski – keys

Tag dansesko på. Det her bliver en fest. 🕺💃🎵

🎸 Danni Elmo Kirkeby på scenen med eget band!I år bliver noget helt særligt. Danni Elmo Kirkeby – næstformand i bestyrel...
26/04/2026

🎸 Danni Elmo Kirkeby på scenen med eget band!

I år bliver noget helt særligt. Danni Elmo Kirkeby – næstformand i bestyrelsen og en af de helt centrale kræfter bag Slagslunde Musikfestival – vender tilbage til scenen, denne gang med sit eget band og sit eget materiale.

Danni har netop udgivet sit første album i 10 år (foruden en række singler og EP'er undervejs), og for første gang er det på engelsk. Med sig har han et band af vanvittigt talentfulde musikere, og sammen trækker de tråde til amerikansk country, folk og blues.
Som han selv siger:

"Mine store helte Bruce Springsteen, Bob Dylan og The War On Drugs har helt sikkert trukket mig i en retning."

Uden Danni havde festivalen ikke været det, den er i dag. Han har knoklet bag kulisserne i årevis og været med til at give Slagslunde det format, vi kender og elsker. Mange af jer har også oplevet ham på scenen før med hans coverband – men i år er det noget helt andet. Det er hans egne sange, han leverer.

Det her bliver stort. Vi ses i Slagslunde! 🎵

Igen i år starter vi festivalen med vores helt eget opvarmningsshow: De Poppede Popcorn 🍿 Alle MGP-fans kan godt allered...
12/04/2026

Igen i år starter vi festivalen med vores helt eget opvarmningsshow: De Poppede Popcorn 🍿 Alle MGP-fans kan godt allerede nu begynde at glæde sig.

Så til alle ungerne: Hiv jeres forældre og bedsteforældre med ned til fest foran scenen og støt op om Slagslundes nye store håb. 🤩

Vi er så KLAR til fest og ballade til sommer🕺🏻🎸Hvem skal du have med??8/8-2026 - Pladsen åbner 11.00🙏🏼
08/04/2026

Vi er så KLAR til fest og ballade til sommer🕺🏻🎸
Hvem skal du have med??

8/8-2026 - Pladsen åbner 11.00🙏🏼

Wafande, manden der står bag klassiske hits som

Vi har holdt på den 🤫 — men nu kan vi ikke længere. WAFANDE er sommerens hovednavnet på Slagslunde Musikfestival.Manden ...
05/04/2026

Vi har holdt på den 🤫 — men nu kan vi ikke længere.

WAFANDE er sommerens hovednavnet på Slagslunde Musikfestival.
Manden bag "Gi' mig et smil", "Uartig" og "Se Mig I Dag" – hits, der sidder i kroppen på stort set alle danskere, uanset om de ved det eller ej.

Men det er på scenen, at det rigtig sker. Wafande er én af de entertainere, der får selv de mest reserverede festivaldeltagere til at glemme, at de egentlig bare kom for at sidde i skyggen med en øl. Så du kan forberede dig på at ryste b***y!

Vi er stolte. Vi er glade. Og vi glæder os enormt til at byde ham velkommen til Slagslunde til sommer.

Lyt og se mere i kommentarfeltet. 🎤

Vi åbner årets festival med et nyt band: Frit Fald - 5 efterskoledrenge med for meget energi og en ret klar idé om, at d...
29/03/2026

Vi åbner årets festival med et nyt band: Frit Fald - 5 efterskoledrenge med for meget energi og en ret klar idé om, at det skal larme lidt 🎸 Og hvis du synes, du genkender en af drengene her fra byen, så er du ikke helt galt på den.

Frit Fald spiller alternativ 00’er pop/rock, men piller gerne ved det hele og tager det i deres egen retning. 🔥

Hold øje med dem – det her er kun starten.

Så kan I godt begynde at glæde jer til en gedigen gang soulmusik fra en af DK's største soulstemmer. Sahra da Silva har ...
22/03/2026

Så kan I godt begynde at glæde jer til en gedigen gang soulmusik fra en af DK's største soulstemmer. Sahra da Silva har spillet med utallige blues-, soul- og jazznavne i ind- og udland og blev kåret som Årets Livenavn ved DMA Blues 2024. Og I husker hende måske fra sidste år, hvor hun var featured artist for A Plane To Catch.

I år vender hun tilbage med sin egen musik, som nok skal få Forten til at gynge. Lyt og læs mere i kommentarsporet 👇

🎸🎷 Paul Banks & Jakob Dinesen. To af dansk musiks mest markante navne mødes i et duosamarbejde, der er svært at sætte i ...
15/03/2026

🎸🎷 Paul Banks & Jakob Dinesen. To af dansk musiks mest markante navne mødes i et duosamarbejde, der er svært at sætte i bås. Folk, jazz, blues, ragtime, country og gospel smelter sammen til noget helt eget. Paul Banks' groovende guitar og varme vokal danner fundamentet, mens Jakob Dinesens tenorsaxofon bevæger sig fra slank smidighed til grovkornet raspen. Resultatet er tidløst.
Jakob Dinesen kender du godt her på festivalen – han har bl.a. optrådt med Yasmins Børneafro og ved Hugo Rasmussen-hyldesten sidste år. Nu er han tilbage, denne gang side om side med Paul Banks, der har 15 plader i eget navn og priser som DJBFAs hæderspris og to Danish Music Awards på hylden.
Virtuost, legende og hjertevarmt. Glæd dig. 🎶 Lyt og se mere i kommentarfeltet 👇

🎸🎤Slagslunde Musikfestival er stolt af at kunne præsentere det næste band til sommerens festival. Der er tale om det fæn...
09/02/2026

🎸🎤Slagslunde Musikfestival er stolt af at kunne præsentere det næste band til sommerens festival. Der er tale om det fænomenale dansksprogede indiepop-rockband 144Hz, som kommer og spiller nogle gedigne ørehængere til din indre (forsømte?) teenager.

⛄️❄️Så om du sidder og spiser Leberkäse i de østriske Alper, eller lige har skovlet havegangen fri for sne, så tag lige et lyt til de her drenge. Tjek deres musik ud i første kommentar 👇

Adresse

Slagslunde
Slagslunde
STENLØSE

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Slagslunde Musikfestival sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Type