Faroe Moments

Faroe Moments Faroe Moments handler om events, primært foredrag, undervisning og kultur, der finder sted på Færøerne

Forleden var der et fb-opslag i min feed med følgende ordlyd: "Hvis jeg fik det virkelig, virkelig skidt, ville jeg LANG...
25/08/2026

Forleden var der et fb-opslag i min feed med følgende ordlyd: "Hvis jeg fik det virkelig, virkelig skidt, ville jeg LANGT, LANGT hellere tale med én, som har været patient i det psykiatriske system, end jeg ville tale med en psykiater".
Opslaget fik på kort tid over 300 likes, mange kommentarer, der bakkede synspunktet op og - ret skal være ret - en kommentar fra en kvinde, som var glad for sin psykiater. Stadig tankevækkende...
Fredag aften kl. 19 kan du høre Bolette Meisners hæse, insisterende stemme i Starvsfelagshúsini i Tórshavn. Hun kender systemet indefra og udefra. Hun har været psykiatrisk patient med fortvivlende ringe resultat. Hun fandt den alternative behandling, der gjorde hende rask, satte sig ind i den nyeste forskning om traumer og deres behandling og er nu selv praktiserende behandler, kursusholder og forfatter. Hun er en kapacitet på området, og hun vil se forandringer. Hellere i dag end i morgen.

Billetter á kr. 250,- kan købes på Bolettes hjemmeside www.din-sande-essens.dk, eller ved indgangen fra kl. 18.30 på fredag.

I dag vil jeg dele et af de seneste fb-opslag fra psykoterapeut og forfatter Bolette Meisner, som holder foredraget "For...
30/07/2026

I dag vil jeg dele et af de seneste fb-opslag fra psykoterapeut og forfatter Bolette Meisner, som holder foredraget "For syg til at blive hørt..." i Tórshavn fredag 28. august kl. 19-22.

Hvad nu, hvis vi har misforstået psykisk lidelse - og derfor alt for ofte behandler mennesker, som om de er syge i stedet for at forstå deres reaktioner?
Psykisk lidelse kan være tegn på, at mennesket fungerer præcis, som det skal.
Det kan for nogle virke provokerende, men måske lyder det kun provokerende, fordi vi i årtier har lært at forstå psykisk lidelse som noget, der først og fremmest er tegn på, at der er noget galt med mennesket.
Men hvad nu hvis vi begyndte et andet sted?
For hvad ville det egentlig sige om et menneske, hvis det IKKE reagerede, når livet ramlede?
* Tænk hvis en mor kunne se sit barn mistrives uden at blive påvirket overhovedet.
* Hvis et menneske kunne få en kræftdiagnose uden frygt eller eksistentiel krise.
* Hvis en mand kunne miste sit arbejde og identitet efter 25 år og fortsætte, som om intet var hændt.
* Hvis et menneske kunne gå igennem en voldsom skilsmisse, et seksuelt overgreb, mobning, vold, omsorgssvigt eller tabet af et barn eller en betydningsfuld drøm, uden at krop og psyke reagerede.
Ville det være reel sundhed? Eller ville det mere være fraværet af et menneskeligt og naturligt alarmsystem?
Alt for ofte kaldes menneskers naturlige og lidelsesfulde reaktioner for sygdom, og systemet behandler det dernæst som noget, der er tegn på en defekt, som skal forsøges fjernet.
Men før systemet sætter diagnoser på og udskriver medicin, så burde man som det første turde favne, møde og være til stede med det menneske, som lider og som måske har skullet bære sin smerte alene indtil nu. For når psyken lider, er der en grund til det, og det reagerer nervesystemet, hjernen og kroppen automatisk på... Præcis som immunforsvaret reagerer på en infektion.

Opslaget er forkortet her. Du kan selv læse resten på hendes fb-side Din-sande-essens v/Bolette Meisner, hvis du vil.

Det du kan opleve i Tórshavn 28/8 er ikke et helt almindeligt foredrag. Det er en ildsjæl i aktion. Bolette er en fighter, en oprører. Hun har prøvet det meste på sin egen krop, blevet ydmyget og fejlbehandlet i et psykiatrisk system, der ikke formåede bedre. Det er derfor, hun insisterer så stærkt på at få sit budskab ud til så mange som mulig og bringe håb til dem, der lider, og kompetencer til dem, der skal hjælpe dem.

Billetter á kr. 250,- kan købes på Bolettes hjemmeside www.din-sande-essens.dk

Hvis du har psykisk sygdom og mistrivsel tæt inde på livet eller arbejder med mennesker, så kom til Bolette Meisners for...
15/07/2026

Hvis du har psykisk sygdom og mistrivsel tæt inde på livet eller arbejder med mennesker, så kom til Bolette Meisners foredrag "For syg til at blive hørt..." i Starvsfelagshúsini i Tórshavn fredag den 28. august kl. 19-22.
Ud over at levere en meget stærk, personlig fortælling, gør Bolette os klogere på det, der forhåbentlig bliver fremtidens måde at behandle mennesker med psykiske lidelser på - som mennesker med hver sin historie og en krop og psyke, der har tilpasset sig livsomstændighederne for at overleve. Og ikke bare som en diagnose, man mange steder ofte med ringe succes forsøger at tale eller medicinere væk.
Du kan følge Bolette på hendes facebookside Din-Sande-Essens v/Bolette Meisner og på hendes hjemmeside www.din-sande-essens.dk Der kan du også købe din billet til foredraget.

“Hele mit spisemønster blev gradvis forværret, som tiden gik, og det var, som om uanset hvor meget folk råbte ad mig, så...
13/06/2026

“Hele mit spisemønster blev gradvis forværret, som tiden gik, og det var, som om uanset hvor meget folk råbte ad mig, så nægtede jeg alligevel at spise, for jeg kunne ikke overskue at leve i smerte mere, og det var også smerteligt ikke at kunne tillade mig selv at spise. Men det var mindre smerteligt end at stå alene med min afmagt, mit selvhad og med mit tunge og triste hjerte” (uddrag fra Bolette Meisners selvbiografi “For syg til at blive hørt - For stærk til at give op”).

Anoreksi er et af de værste mareridt, der kan ramme en familie, både fordi det er potentielt livstruende, og fordi der ofte er stor skyldfølelse, både hos det unge menneske, der er ramt, og hos forældrene. Samtidig er der ofte stor forvirring om, hvordan det er opstået, hvad man skal gøre ved det, og - ikke mindst - hvad der egentlig foregår inden i den, der lever med anoreksien.

Når Bolette Meisner holder foredrag i Starvsfelagshúsini i Tórshavn fredag 28. august kl. 19-22, kan du blive klogere. Hun kender det indefra. Kender dilemmaet mellem gerne at ville spise og ikke at kunne udholde tanken om at spise. Hun er blevet rask og forstår sygdommen i en grad, så hun i dag hjælper mange - især unge piger - ikke bare med anoreksien, men også med de bagvedliggende problematikker, der gjorde anoreksien til et alternativ, der virkede attraktivt.

Det er uvurderlig viden både for de familier, der står midt i det, for lærere og pædagoger og for ansatte i et behandlingssystem, som stadig har størst fokus på at behandle symptomerne i stedet for årsagerne.

Anoreksi er blot en af mange lidelser, Bolette kender alt for godt fra sig selv. Angst, stress, depression, PTSD, OCD, traumer og psykose er andre af de ting, hun kaster det særlige lys over, der kommer fra en, der har prøvet det selv.

Billetter à 250 kr. kan købes via Bolette Meisners hjemmeside www.Din-sande-essens.dk eller ved henvendelse til arrangør Per Nielsen på e-mail: [email protected]

Foto: Joan Thora Laurberg

Herunder kan du læse et dybt interessant interview med Bolette Meisner, som kan opleves live i Tórshavn fredag d. 28. au...
31/05/2026

Herunder kan du læse et dybt interessant interview med Bolette Meisner, som kan opleves live i Tórshavn fredag d. 28. august kl. 19-22. (Billetinfo i bunden)

- Det giver bare sindssygt meget mening!

Bolette Meisner har kæmpet med alvorlige psykiske lidelser i en stor del af sit liv. Vejen hjem til sig selv har været lang og stenet, men hun gik den, og i dag lever hun af at hjælpe andre med ondt i psyken

Som vi sidder her i hendes hyggelige hjemmeklinik i landsbyen Demstrup i Midtjylland med te og lækkerier på bordet, er det nærmest surrealistisk at tænke på, hvad Bolette Meisner har med sig i bagagen. Listen over lidelser og diagnoser er lang: Anoreksi, angst, stress, traumer, depression, psykose, OCD og PTSD. Hun har oplevet psykiatriske indlæggelser, systemsvigt, narcissistiske relationer, voldtægt og flere andre livskriser.
At hun i det hele taget er i stand til at sidde her er lidt af et mirakel.
Vægten viste 850 gram, da Bolette kom til verden ved akut kejsersnit som den mellemste af tre trillingepiger søndag 16. oktober 1994. Tre måneder for tidligt.
- Idet jeg kom ud, gik jeg i chok på en måde, mine søstre ikke gjorde. Jeg var virkelig stresset, og inden for den første halvanden måned gennemgik jeg flere lunge- og hjerteoperationer og var hver gang tæt på at dø, konstaterer Bolette Meisner, som lå i respirator de første tre måneder af sit liv.
Hendes ene trillingesøster, Camilla, måtte opgive at holde fast i livet blot 30 dage gammel.

Påvirket af starten
- Mange af årsagerne til de problemer, jeg har haft, havde afsæt i den start, jeg fik på livet. Fysiologisk set lærte min krop meget hurtigt vigtigheden af at kæmpe for min overlevelse, og det blev en af mine første grundlæggende erfaringer om livet. Den livsnødvendige kontakt til andre mennesker blev heller ikke skabt på et fundament af tryghed, når jeg ikke kunne vide mig sikker på, om kontakten ville være forbundet med varme og omsorg eller med smerte, fordi jeg skulle stikkes i forbindelse med blodprøver eller operation.
- Det der skete som helt lille blev ikke tillagt så stor betydning dengang, men at være alene som spæd har ufattelig stor betydning for resten af livet. Det ved vi nu. Heldigvis er der sket rigtig mange gode ting for for tidligt fødte siden dengang, fastslår hun.
Bolettes trængsler sluttede på ingen måde, selv om hun efter tre måneder kom ud af respiratoren og hjem til sine forældre.
- Det jeg havde oplevet var overvældende for hele organismen. Min hjerne og krop gik ind i en overlevelsestilstand, og den opfattede fare havde taget bo i min krop. Jeg havde et overfølsomt stresshåndteringssystem, som konstant var forberedt på fare ved den mindste ting. Det er en naturlig respons, der foregår uden for bevidstheden, forklarer Bolette Meisner.

Overansvarlig og perfektionistisk
Som barn gjorde hendes dysfunktionelle nervesystem, at hun var ekstremt opmærksom på alt og alle. Hun var overansvarlig og perfektionistisk og gik ned med stress, angst og fysiske smerter som 6-årig i forbindelse med skolestarten på Kjellerup Skole. Hun var også tilknyttet børnepsykiatrien i en periode, men en planlagt indlæggelse blev dog ikke til noget, da hun fik det bedre.
Efter 5-6 år i relativt god trivsel og uden angstanfald, vendte Bolettes problemer tilbage som 12-årig. Det begyndte med rysteture, kvalme og besvimelser, og efter en række af disse angstanfald fulgte også tungsind, værre perfektionisme end nogensinde og selvhad, der var ledsaget af en stor skyldfølelse over, at hun havde overlevet som spæd, og at Camilla ikke havde. Bolette mistede også sin lyst til at være social, og efter et besøg hos lægen blev det konstateret, at hun havde både stress, angst og en depression.
Den efterfølgende periode var med stort fravær i skolen, efterfulgt af periodisk hjemmeundervisning, fordi hun ikke magtede at være i skole. Der var også selvskade, selvmordsforsøg og dyb skyldfølelse over for sin familie. Hun fik igen fysiske smerter, der blev værre og værre, og det hele kulminerede med en indlæggelse på psykiatrisk hospital.
Masser af psykofarmaka
- Der får jeg en masse psykofarmaka og eksponeringsterapi af værste skuffe, som gjorde mit i forvejen høje alarmberedskab endnu værre. Jeg kom i kontakt med en dyb afmagt og en grundfølelse af at være alene og fortabt.
- Jeg fik også diagnosen “mentalt retarderet”, selv om jeg altid har været normalt begavet og dygtig i skolen. Jeg var i totalt kollaps og belastningsreaktion, men på hospitalet prøvede de at forstå symptomerne som tegn på sygdom og defekt, konkluderer Bolette Meisner.
Efter gentagne fejlslagne forsøg på eksponeringsterapi blev den endelig stoppet. Bolette oplevede derefter ikke andre forsøg på hjælp end at sætte hendes medicindoser op, og 13 år gammel fik hun højeste dosis af både sovemedicin, angstmedicin og antidepressiv medicin. Og da hendes situation blev yderligere forværret og hun fik psykotiske symptomer som paranoia, blev hun også ordineret antipsykotisk medicin.
Indlæggelsen på psykiatrisk afdeling varede i 15 måneder. Resultatet af opholdet var, at Bolette ud over de lidelser, hun havde i forvejen, nu også havde fået en psykose, anoreksi og tvangstanker samt var selvmordstruet, fortæller hun i sin selvbiografi “For syg til at blive hørt - For rask til at give op”, der udkom i slutningen af 2025.
- Anoreksien havde også direkte sammenhæng til mine tidlige traumer. Det handler ofte om, at man bliver i tvivl om sin ret til at eksistere, og at man forsøger at afhjælpe det kaos, man har indeni, fortæller Bolette Meisner.

Manipulation og ydmygelser
Efter psykiatrisk afdeling kom hun på et bosted, hvor manipulation og ydmygelser var en del af den pædagogik, hun blev mødt med i forhold til anoreksien, og til sidst måtte hun nærmest flygte fra stedet.
Da Bolette derefter kom hjem til sin mor at bo, fik hun det langsomt bedre, selv om hun oplevede et efterslæb af de nye traumer, hun fik på psykiatrisk afdeling og bostedet. Men hun kom tilbage i skole og gjorde 9. og 10. klasse færdig og kom i gang med at leve et mere normalt ungdomsliv.
I 2016 blev Bolette færdig med en uddannelse til pædagogisk assistent, men samme år fulgte en ny nedtur, efter at hun som nybagt mor var blevet udsat for et overfald. Hun gik ned med svær stress, PTSD, angst og depression.
- Derefter mødte jeg for første gang et menneske, som stillede sig nysgerrig på min historie, mine traumer og mestringsstrategier. Det var første gang, jeg indefra mærkede en snert af, at mine symptomer havde givet ganske god mening livet igennem. Det at blive mødt på den måde forandrede mit liv, fortæller Bolette Meisner.
Vejen tilbage til sig selv og et liv, hun har lyst til at leve, er blandt andet gået via en masse terapi, der er i vidt omfang baserer sig på udviklingspsykologi og traumepsykologi. I modsætning til traditionel psykiatrisk behandling, der har stort fokus på medicinsk behandling af symptomerne, har udviklings- og traumepsykologien en mere helhedsorienteret tilgang til krop, psyke og ånd, og forsøger at forstå folks symptomer i den sammenhæng, de er opstået i - ofte som mestringsstrategier over for svære oplevelser og livssituationer.
Denne tilgang har Bolette Meisner, som i dag kan skrive integral psykoterapeut, traumeterapeut og forfatter på visitkortet, taget med sig i sin virksomhed “Din-Sande-Essens”, hvor hun har stor succes med at hjælpe mennesker med de psykiske lidelser, hun kender så godt indefra. Hun er desuden i gang med at uddanne sig til prænatal tilknytningsterapeut - også med basis i sin egen historie.

Kender smerten
- Det er vanvittigt at tænke på, at jeg er gået fra, at jeg nogle gange pissede på gulvet, fordi jeg var så angst, at jeg ikke kunne røre mig, til at jeg mærkede, hvordan jeg blev fri af det hele og nu har et dejligt liv. Det har gjort mig i stand til at kunne favne og hjælpe de mennesker, der har tabt mening og håb.
- Det er sindssygt komplekse problemstillinger, jeg arbejder med. Både hos børn og voksne. OCD, angst, spiseforstyrrelser, skolevægring, depression, PTSD, remser hun op.
- Jeg har rigtig mange med PTSD, som har fået at vide, “der er ikke mere, vi kan gøre for dig”. Jeg er taknemmelig for, at de ender her, for der er SÅ meget mere, man kan gøre. Det er sindssygt meningsfuldt for mig at arbejde med de mennesker, fordi jeg kender så meget af den smerte, folk sidder med, indefra, understreger Bolette Meisner, som typisk er booket op flere måneder frem i tiden i sin klinik. Derudover arrangerer hun også jævnligt velbesøgte kurser, ligesom hun bruger meget tid på at holde sine tusindvis af følgere opdateret på sociale medier.

Færøerne får fornøjelsen
Man mærker tydeligt, hvor meget det betyder for hende at få sit budskab ud, og hun har også fundet plads i kalenderen til et helaftensforedrag på Færøerne fredag 28. august, hvor hun kan opleves i Starvsfelagshúsini i hovedstaden Tórshavn.
- Noget af det jeg virkelig gerne vil bidrage med er at fortælle om symptomerne indefra og at give publikum en dybdegående forståelse for, at det, der umiddelbart kan tolkes som en defekt, i stedet kan ses som værende meningsfulde mestringsstrategier. Det er første step ind i at forstå sin egen smerte. Det handler ikke om sygdom men om meningsfuldhed, og når man forstår det, kan man begynde at arbejde med årsagerne i stedet for at ville bekæmpe symptomerne, forklarer Bolette Meisner.
Foredraget henvender sig til mennesker med psykiske problemer, pårørende, pædagoger, lærere, behandlere og andre med interesse for mennesker og vores psyke.

Bolette har sønnerne Nicolai på 11 og Theo på 3 år og bor sammen med sin forlovede Jonas i Demstrup - på Lars Tyndskids marker, som hun siger. Hun er afklaret med de svære ting, livet har budt hende.
- Det har været fu***ng hårdt, men det kunne ikke være anderledes. Jeg har en fred med, at jeg har været tingene igennem, og der er noget smukt over, at jeg nu kan bruge det til at hjælpe andre...

Billetter à 250 kr. til foredraget i Starvsfelagshúsini i Tórshavn kan købes ved henvendelse til arrangør Per Nielsen på e-mail: [email protected], telefon: (+45) 60843701 samt indsætte et beløb svarende til antallet af ønskede billetter på konto: 0400 4018536094 . De kan også købes via Bolette Meisners hjemmeside: din-sande-essens.dk

20/04/2026

- Mit liv har været præget af en række mørke kapitler, som har formet mig på måder, jeg aldrig kunne have forudset. Denne selvbiografi er en rejse gennem de dybeste afkroge af mit sind og min sjæl. Det er en fortælling om anoreksiens altopslugende kontrol, angstens konstante kvælertag, depressionens lammende tomhed og psykosen og traumerne, der forvandlede virkeligheden til et frygtsomt kaos. Det er også en historie om selvhadets giftige stemme, ensomhedens isnende kulde og en historie om et destruktivt forhold præget af narcissisme.
Dette er min historie om at have levet et liv i overlevelse og om at finde styrken, håbet og modet i de sårbare, autentiske og stormfulde møder med mit sande selv.
(Fra indledningen på Bolette Meisners bog "For syg til at blive hørt - For stærk til at give op")

I dag hjælper Bolette som terapeut selv mennesker med psykiske lider med at komme tilbage i trivsel. Du kan opleve hendes intense foredrag i Starvsfelagshúsini i Tórshavn fredag d. 28. august 2026 kl. 19-22.
Billetter à 250 kroner kan købes ved henvendelse til Per Nielsen, telefon/sms: (+45) 60843701 eller e-mail: [email protected]
Indsæt et beløb svarende til antallet af ønskede billetter på bankkonto 0400 4018536094 og oplys den e-mailadresse, billetterne skal sendes til.

Videoen er produceret af journalist, forfatter mv. Joan Thora Laurberg.

Kom til stærkt foredrag i Tórshavn!For alle med interesse for mennesker og den menneskelige psyke tør jeg godt love året...
09/04/2026

Kom til stærkt foredrag i Tórshavn!

For alle med interesse for mennesker og den menneskelige psyke tør jeg godt love årets foredrag på Færøerne, når traumeterapeut og forfatter Bolette Meisner fra Danmark besøger Starvsfelagshúsini i Tórshavn fredag d. 28. august 2026 kl. 19.

Bolettes personlige historie er ikke for sarte sjæle. Hun har været igennem en masse lidelser og udfordringer, lige fra hun blev født, og netop fordi hun kender lidelserne indefra og ved, hvordan det psykiatriske system har "hjulpet" hende, står hendes budskab om en helt anden tilgang til psykisk smerte og diagnoser usædvanlig stærkt.

Første halvleg af dette helaftensforedrag er forbeholdt Bolettes personlige fortælling. Med sin hæse stemme, der har sin helt egen historie, dykker hun ned i sit levede liv, der er udførligt beskrevet i hendes nye selvbiografi "For syg til at blive hørt - For stærk til at give op".

Rejsen gennem mørket og tilbage til livet spænder over barndommens begyndende symptomer, traumer og identitetskampe til senere livsomvæltende kriser og indre sammenbrud præget af:

* Anoreksi, angst, OCD og depression
* Traumer, overfald og PTSD
* Psykiatriske indlæggelser, tvangsfiksering og fejlslagne behandlingsforløb
* Sammenbrud i krop og psyke, intens smerte og psykose
* Narcissistiske relationer og tab af selvværd

Men efterhånden også af spirituel opvågning og begyndende heling.

Fortællingen formidles med fokus på menneskelighed, overlevelse og håb og sætter ord på, hvordan man kan miste sig selv - og langsomt finde hjem igen.

Efter pausen kobler Bolette sin personlige historie sammen med faglig viden. Hun forklarer, hvordan reaktioner og diagnoser kan forstås gennem traume- og udviklingsbiologi. Om nervesystemets rolle (kamp, flugt, frys og tilpasning), hvorfor angst, depression, spiseforstyrrelser og smerter kan være overlevelsesstrategier, og om tilknytning, relationer og identitet i et udviklingspsykologisk perspektiv.

Bolette Meisner forklarer videre om, hvordan kroppen husker, og hvorfor heling kræver tryghed frem for kontrol og kognitiv viden, og hvorfor forståelse af bagvedliggende årsager er vigtigt frem for ren symptombehandling.

Del 2 giver også konkret indsigt i, hvad der kan ligge bag diagnoser og lidelser, og hvilke helingsveje, der kan støtte mennesker i livskriser med erkendelser og indsigter.

Formålet med foredraget er:
* At give et sjældent og ærligt indblik i psykisk smerte set indefra
* At skabe genkendelse og håb for mennesker, der befinder sig i psykisk belastning og mistrivsel
* At give pårørende og fagpersoner (lærere, pædagoger, behandlere m.fl.) dybere forståelse af indre processer
* At vise hvordan traumer kan hele, når mennesket mødes som en helhed og ikke kun de symptomer, det har

Efter foredraget bliver der lejlighed til at stille spørgsmål, hvorefter der bliver mulighed for at købe en signeret udgave af Bolette Meisners selvbiografi.

Billetter à 250 kr. kan købes hos Per Nielsen, telefon/sms: (+45) 60843701, e-mail: [email protected] ved at oplyse den mailadresse billetterne skal sendes til og indsætte et beløb svarende til antallet af ønskede billetter på bankkonto 0400 4018536094.

Adresse

Dalgas Alle 37
Skive
7800

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Faroe Moments sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del