30/07/2025
Endelig skete det! Propperne er sprunget og rytterne har badet i stride strømme af champagne sponsoreret af ME AND JAKE!
7. og sidste etape af dette års Paris a la Danmark var en smuk paradekørsel fra Dronninglund til Skagen hvor rytterne fik mulighed for at nyde det flotte nordjyske hedelandskab og hinandens selskab. Der var ikke bare et men hele to champagnestop hvor rytterne fik mulighed for at smage en smule af den heder der der ville vente dem ved målstregen hvor etapens sprint også skulle afgøres!
Derfor endte det også med en massespurt ind over målstregen hvor T. Mejdal fra Express Geopal kom først efterfulgt af M. Jensen på en andenplads og S. Nielsen på tredjepladsen; begge fra Terrasse Caféen!
Dermed fik T. Mejdal nok sprintpoint til at vinde årets sprinttrøje! F. Thomasen fra Express Geopal tager nu som officielt kronet “king of the mountains” bjergtrøjen med hjem!
Ingen formåede at vriste den gule førertrøje fra H. Funding fra Siciliansk Is der nu kan kalde sig selv vinder af dette års klassement! Andenpladsen går til S. Nielsen og tredjepladsen tages af T. Mejdal!
Holdklassementet vinder Siciliansk Is bestående af H. Funding, L. Šmidl og M. Henriksen!
Vi vil fra løbets side gerne takke alle de fans som troligt har fulgt med og heppet mens rytterne har krydset det ganske danske land. Paris a la Danmark takker af for denne omgang! 🍾