21/01/2025
Hej Olé-Crew, VIP-familier og alle jer som gæstede Olé i 2024 ❤️
Vi må desværre melde ud, at der ikke bliver Olé i 2025, og der går nok også nogle år, hvis det kommer igen.
Vi fik meget hjælp, men ikke det som er nødvendigt for, at festivalen kunne løbe forsvarligt rundt.
Med slid og andet, havde det forventningsvis kunne lykkedes i 2025.
Dog er vi nødsaget til, at trække en streg i sandet, og at sige det var sjovt for denne gang, og måske det kommer igen.
Tusind tak for dig, dine omgivelser. Uden dig/jer ville vi ikke været kommet i mål og gennemført dagen.
Det har været en fantastisk rejse, og det blev lige som vi drømte om, endda bedre. Alt dette skyldes, at alle stillede sammen i bussen og gav den en ekstra skalle.
Det hele udviklede sig fra at være en havefest, til at blive en regulær festival! Igen tak for alle jer.
Man skal huske på, at det var første gang, og vi er selv rimeligt tilfredse med afviklingen, dog var omkostningerne højere end indtægterne, hvorfor vi kommer ud med et underskud.
Økonomien, underskuddet er dækket ind fra gode sponsorer. Man skal huske på, at Olé var en succes fordi alle VIP-familierne (ca. 350 personer udenøs) havde en ubeskrivelig dejlig dag grundet en syg søskende. Det er ikke nemt at være søskende til et kræftramt barn, men til Olé skulle det helst være noget særligt, på den gode måde.
Lille Ole og hans søskende havde en fantastisk dag, de fik nok også sagt et par gange ”det har bare været den bedste dag”.. ❤️☀️
Igen tak for støtten og opbakningen, bliv her på siden, vi kommer med opdateringer, når der sker noget nyt.
Med mange kærlige hilsner
Familien Mahler samt øvrig bestyrelse
Tlf.: 3820 2020
Foreningen Stop Cancer / Olé festival