25/06/2022
Internationalt strandfodboldstævne på dansk grund – kom til Ryparken, og oplev strandfodbold i topklasse!
En ny strandfodboldliga er begyndt, og den indeholder otte af de bedste strandfodboldklubber fra landene omkring Østersøen – deraf navnet: Baltic Sea Cup.
Turneringen består i år af:
- BSC PÄRNU 🇪🇪
- BEMANNIA FC 🇸🇪
- NÕMME BSC OLYBET🇪🇪
- BSC LAT 🇱🇻
- SK AUGUR ENEMAT 🇪🇪
- COPENHAGEN BSC 🇩🇰
- BSC THUNDER COMPUTER SCIENCE 🇪🇪
- VIDES TEHNIKA🇱🇻
Efter første spillerunde i Pärnu i Estland d. 18.-19. juni, ligger Copenhagen BSC øverst i tabellen. Men alt kan ske, når føringen skal forsvares på hjemmebane d. 9.-10. juli i Ryparken i København.
Der vil – udover strandfodbold i topklasse – være fadølsanlæg til de tørstige, Teqball-borde til de aktive og meget andet, der får alle tænkelige undskyldninger for ikke at deltage til at falme. Ikke engang økonomiske undskyldninger holder, da det er GRATIS for alle at møde op – så hvad venter du på?!
Tag familie, venner og strandtaske under armen, og kom I Ryparken til en sports- og sommeroplevelse, I sent vil glemme. Invitér jeres venner til denne begivenhed, sæt kryds i kalenderen og se frem til en fantastisk strandfodboldweekend – vi glæder os til at dele den med jer! ☀️