Midsommer Festival

Midsommer Festival En musikfestival i hjertet af Præstø med god stemning, lækker mad, friske drinks og spændende specialøl

Kære alle sammen derude!Vi håber at I har det godt, og nyder at foråret lige så langsomt er kommet til landet! Vi ville ...
27/03/2024

Kære alle sammen derude!

Vi håber at I har det godt, og nyder at foråret lige så langsomt er kommet til landet! Vi ville bare lige sende lidt kærlighed ud til jer alle. Normalt ville vi på denne tid af året være godt i gang med planlægningen af Midsommer festival, og vi savner det virkelig meget.

Tilbage i december afholdt vi vores fantastiske julebal på Pakhus8, og det var en kæmpe succes takket være jer alle – frivillige som deltagende! Det gav os også lidt blod på tanden i forhold til at afholde en festival, men vi kan også godt se at vi bare ikke har ressourcerne til så stort et arrangement lige nu.

Vi vil dog fortsætte med at holde jer opdaterede, og vi håber, at vi snart kan være sammen igen for at skabe nogle gode minder sammen. Om det så bliver over en øl til en festival, et julebal eller bare en is på havnen, må fremtiden vise.

Pas godt på jer selv, og så glæder vi os til, at se jer alle snart igen!

Kærlige hilsner
Midsommer Festival

Hvis i har været forbi Præstø her i julen, så har i måske set vores juleplakat der hænger rundt i byen 🎄🎀Nu er der ikke ...
20/12/2023

Hvis i har været forbi Præstø her i julen, så har i måske set vores juleplakat der hænger rundt i byen 🎄🎀
Nu er der ikke mange dage til juleaften(!), så ses vi forhåbentlig til en svingom til vores julebal den 1 juledag!🥳❤

Som i kan se i denne udgave af Sydsjællands Tidende, så er der mange muligheder for at fejre julen i Præstø 🎀🎄Har man do...
14/12/2023

Som i kan se i denne udgave af Sydsjællands Tidende, så er der mange muligheder for at fejre julen i Præstø 🎀🎄
Har man dog kun tid til et enkelt arrangement, så anbefaler vi man kigger forbi til vores julebal den 1 juledag på Pakhus8🥳⭐️🎧

God jul derude!
Midsommer Festival ❤️❤️❤️

Vi har været i gemmeren og fundet lidt billeder fra sidste års Midsommer Festival, som vi har lagt op på vores hjemmesid...
26/11/2023

Vi har været i gemmeren og fundet lidt billeder fra sidste års Midsommer Festival, som vi har lagt op på vores hjemmeside: https://www.midsommerfestival.dk/

Vi vil det næste stykke tid se om vi kan finde lidt flere billeder fra gennem tiden. Med dem kan vi sammen mindes alle de lækre koncert og gode fester vi har nydt i den grønne baghave 🌳🌺🌞🎸

Husk vores dansebal på Pakhus8 den 25/12!✌️

Der bliver ikke nogen Midsommer Festival 2023.I år er det 10 år siden, at Midsommer Festival begyndte at være en "rigtig...
16/04/2023

Der bliver ikke nogen Midsommer Festival 2023.

I år er det 10 år siden, at Midsommer Festival begyndte at være en "rigtig" festival. Men jubilæet vil ikke blive fejret med det festfyrværkeri, som det egentlig fortjener. I stedet vil vi bruge det skarpe hjørne, til at tage en pause og tænke os grundigt om. Fordi, det mener vi i endnu højere grad, at vi og vores festival fortjener.

Midsommer Festival startede som en privatfest, men blev hurtigt til et super ambitiøst projekt, om at vise, at man sagtens kan lave et succesfuldt kulturarrangement i provinsen, der er baseret på høj kunstnerisk kvalitet, men ikke på store og/eller kendte navne. Om at lave en top-professionel musikfestival, der bevarer stemningen fra en sommerfest blandt familie og venner, hvor du har lyst til at smile til alle du møder, hvor du lader telefonen ligge på bordet, imens du går i baren.

Den festival har vi bevist at vi kan lave, og vi synes i det hele taget at vi har bevist, at vi har kunnet lave en af landets allerbedste, hyggeligste og mest særegne festivaler, hvert år med en flot portion af den absolutte creme af det danske musikliv på programmet.

Og hvad gør man så?

Det er det store spørgsmål, som vi er nødt til at søge svar på. Vi er mange der brænder for Midsommer Festival, og der er blevet lagt enormt mange - fortrinsvis frivillige - timer, for at få festivalen til at hænge sammen, og for at leve op til de målsætninger vi har sat op for os selv.

Der er kommet et punkt, hvor det på flere forskellige parametre ikke længere er bæredygtigt for os at lave vores elskede festival på den måde vi har gjort hidtil. Derfor har vi besluttet at aflyse i år, og tage os tiden til at tænke ordentligt igennem, hvad Midsommer Festival skal - eller ikke skal - være i fremtiden.

Vi er dybt taknemmelige for alle jer gæster, kunstnere, frivillige og samarbejdspartnere, der har været med til at gøre Midsommer Festival til en fantastisk oplevelse, år efter år. Og vi glæder os til at se jer alle sammen igen en skønne dag, på den ene eller den anden måde.

Midsommer Festival 2022 af Mads Ogstrup 📷
25/06/2022

Midsommer Festival 2022 af Mads Ogstrup 📷

Sikke en festival vi har haft, igen i år, efter tre lange års ventetid...Vi går og pakker sammen, stadig helt høje over ...
21/06/2022

Sikke en festival vi har haft, igen i år, efter tre lange års ventetid...

Vi går og pakker sammen, stadig helt høje over den store stemning og alle de gode oplevelser, som har fyldt midsommerhaverne hele weekenden igennem.

Tusind tak til Statens Kunstfond, Nordeafonden, Tuborgfondet, Stars og Vordingborg Kommune. Uden jeres støtte ville vi ikke kunne have lavet Midsommer Festival 2022.

📷: Peter von Freiesleben

19/06/2022

Tak for en magisk midsommerlørdag 👌

18/06/2022

🤩 TAK FOR I GÅR 🎉

🌿 Midsommer Festival 2022 startede i går og det var helt fantastisk 😍

🎥: Mads Frost

Adresse

Adelgade 126
Præstø
4720

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Midsommer Festival sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Midsommer Festival:

Del

Type