Magiske Dage Odense

Magiske Dage Odense Magiske Dage Odense er arrangeret af Odense Bibliotekerne med støtte fra Odense Kommune; Statens Kunstfond, Fynske Bank, Den europæiske union og STGs gavefond
(319)

Velkommen til Magiske Dage Odense Odense

Ingen efterårsferie i Odense uden Magiske Dage Odense! I efterårsferiens sidste dage fyldes Odense igen af oplevelser for alle med hang til magi og trylleri - uanset alder. Bybilledet får et ekstra strejf af magi og fyldes med børn, unge og voksne i fantastiske udklædninger, når Odense Bibliotekerne forvandler Odense til magiens verdens centrum, og byder fumlere og magikere i alle aldre velkommen til tre dage i litteraturens og fantasiens tegn. Hvad enten det er din første gang på festivalen, eller om du er en tilbagevendende gæst, er der masser af magiske oplevelser på programmet for både børn og voksne. Magiske Dage Odense er mere end bare besværgelser og eliksirer, den er en hyldest til litteraturen og et eksempel på, at læseoplevelsen ikke slutter, selvom den sidste side i bogen er vendt. I både nordisk mytologi og de mange forskellige fantasy-universer findes magisk verdener, der lever i vores bevidsthed, historie og fantasi. En af bibliotekets fremmeste opgaver er at fastholde og formidle et så stærkt, sjovt og magisk univers, at det forbliver i og udvikler vores fantasi - og det gælder for børn såvel som voksne. Magiske Dage Odense var i mange år kendt som Harry Potter Festival, og er gået fra at være en spontan idé udviklet i et lokalbibliotek for år tilbage, til at være blevet en festival, der nu rækker ud til alle andre, der har lyst til at være med. Den er blevet en del af Odense. Vi er stolte af, og glade for at vi formår at skabe en festival, der ikke alene spreder magi og glæde i Odense, men som også kan trække fan af magi til fra resten af landet. Tusind tak fordi I alle er med til at gøre Magiske Dage Odense til det den er - en hyldest til litteraturen og magien. Hav en fantastisk festival! For yderligere info om Magiske Dage Odense se: www.magiskedageodense.dk

For spørgsmål vedrørende festivalen kontakt:
Projektleder Charlotte Gam - [email protected]

12/09/2026

🐉 HJÆLP! VORES DRAGE HAR GLEMT SIT NAVN! 🐉

Måske har du set vores store drage før?

Efter en usædvanligt tung lur er den vågnet op en smule forvirret. Faktisk så forvirret, at den har glemt sit navn!

Vi har prøvet at kalde den ved det gamle navn, men det nægter den pure at svare på. Tværtimod bliver den temmelig gnaven, hver gang vi nævner det.

Og da vi helst vil undgå, at en sur drage begynder at spy ild blandt bibliotekets bøger, ser vi kun én løsning:

Vi må finde et nyt navn til dragen!

Derfor har vi brug for din hjælp. Hvad synes du, vores glemsomme, storsovende og lettere gnavne drage skal hedde?

Skriv dit navneforslag i kommentarfeltet her på Facebook eller på Instagram.

Vi tester ALLE forslag på dragen, og fredag den 18. september afslører vi, hvilket navn den har valgt.

Og hvis det bliver netop dit forslag, kan du for altid prale af noget, som de færreste mennesker kan:

🐉 Du har navngivet en vaskeægte drage! 🐉

✨Vi glæder os til at se jeres forslag! ✨

// Pernille

Fra steampunk og furries til elverører, regnbuer og smukke kjoler! Jeg har været en del af Magiske Dage Odense siden 200...
08/09/2026

Fra steampunk og furries til elverører, regnbuer og smukke kjoler!

Jeg har været en del af Magiske Dage Odense siden 2008 (ja, det er efterhånden nogle år 😅), og noget af det, jeg elsker allermest ved festivalen, er at se, hvor mange af jer der møder op udklædte.

Og det bliver bare flere og flere år for år!

Det er ikke længere kun jeres magiske børn, der hopper i kapper og elverører. Nu ser vi at I kommer hele familier, vennegrupper og flere generationer, og går all-in på magien sammen. Der er tænkt over detaljerne, syet, bygget, limet, malet og måske endda tryllet lidt undervejs.

Det er simpelthen så skønt at se ❤️

Alle jeres fantastiske kostumer er med til at skabe den helt særlige stemning, som gør Magiske Dage Odense til noget helt unikt. Det gør os helt vildt glade som arrangører på Odense Bibliotekerne at se, hvor mange af jer der har lyst til at lege med.

Så tusind tak til alle jer kreative, magiske mennesker, der er med til at gøre festivalen endnu mere eventyrlig år efter år 🪄🤩

// Pernille

Foto: Anastasios Papadoulis OFA, Maybritt Hodal Jensen OFA og Niels Holmgård OFA

✨ Kun én uge til programmet for Magiske Dage Odense 2026 offentliggøres! ✨Mens vi tæller ned til offentliggørelsen, er j...
07/09/2026

✨ Kun én uge til programmet for Magiske Dage Odense 2026 offentliggøres! ✨

Mens vi tæller ned til offentliggørelsen, er jeg glad for at kunne fortælle, at vi har lyttet til jeres feedback og ønsker til festivalens app, MDO.

Derfor har vi opdateret appen med en række nye funktioner, som gør det endnu nemmere at planlægge og få overblik over jeres festivaloplevelse.

Har du allerede appen installeret, skal du blot opdatere den. Har du ikke hentet den endnu, kan den downloades gratis i App Store og Google Play.

Her er nogle af de nye muligheder:

🪄 Forbedret søgning
Find hurtigt aktiviteter, lokationer og vigtig information via fanebladet Søg.

🪄Mere detaljeret kort
Kortet viser nu ikke kun festivalens zoner, men også de enkelte aktivitetssteder som f.eks. Flakhaven, Magasinet og mange flere.

🪄Mit program
Gem dine favoritaktiviteter og sammensæt dit helt eget festivalprogram.

🪄Listevisning
Få et overskueligt overblik over dine aktiviteter og tilpas rækkefølgen, som du ønsker, ved blot at trække aktiviteterne op eller ned.

🪄Tidslinje
Se dine aktiviteter samlet i en overskuelig tidslinje, så du nemt kan planlægge dagen.

🪄Kortvisning af aktiviteter
Se alle dine valgte aktiviteter direkte på festivalens kort.

🪄Del med andre
Del dit personlige program med familie og venner via en QR-kode, så I nemt kan koordinere jeres festivaloplevelse.

Vi håber, at de nye funktioner gør det endnu lettere at finde rundt i magien og få mest muligt ud af Magiske Dage Odense 2026.

Vi glæder os til at dele det fulde program med jer om bare en uge på enten vores app MDO eller på www.magiskedageodense.dk

// Pernille

Foto: Anastasios Papadoulis OFA

Har du og familien lyst til at dykke ned i magien allerede inden festivalen? Vidste du, at Magiske Dage Odense har sine ...
03/09/2026

Har du og familien lyst til at dykke ned i magien allerede inden festivalen?

Vidste du, at Magiske Dage Odense har sine helt egne fantasyfortællinger for børn og familier?

Odins slør af Julie Midtgaard med illustrationer af Karen Molin følger Frida, Hjalte og hunden Gris på eventyr gennem et magisk Odense. Her møder de både den gode Erind og den onde Grimnir, som børnene også kan møde, når Magiske Dage Odense løber af stablen.

Odins slør 2 – Barnet af alle verdener af Andreas Boeskov med illustrationer af Lasse Bekker Weinreich fortæller historien om Nanna, der opdager, at det at være anderledes også kan være en styrke. Undervejs møder hun blandt andre Ragna og Belgor Delheim, som også kan mødes under festivalen.

Gør læseoplevelsen til en del af festivaleventyret, og mød karaktererne ansigt til ansigt, når I besøger Magiske Dage Odense.

Vil I have bøgerne med hjem?

✨ Køb for mindst 400 kr. i Fafner Bank og modtag begge bøger
✨ Deltag i aktiviteten Skytsstenens Magi på Magisk Markedsplads og få begge bøger
✨ Finder I forfatter Andreas Boeskov på festivalen, har han måske et eksemplar af Odins slør 2, som I kan få med hjem
✨ Prøv lykken i tombolaen ved Magisk Info, hvor begge bøger er blandt præmierne

Gælder så længe l***r haves.

Kan I ikke vente med at gå på opdagelse i de magiske historier? Så kan begge bøger allerede nu lånes på biblioteket.

// Pernille

02/09/2026
Kan du hjælpe Thor med at finde Mjølner? Er du fascineret af nordiske guder, myter og mystiske gåder? Så må du ikke gå g...
01/09/2026

Kan du hjælpe Thor med at finde Mjølner?

Er du fascineret af nordiske guder, myter og mystiske gåder? Så må du ikke gå glip af Yggdrasils rødder på Magiske Dage Odense.

Træd ind i fortællingen om Thors Brudefærd, hvor den mægtige Thor har mistet sin elskede hammer Mjølner. For at få den tilbage må han tage utraditionelle metoder i brug, men først har han brug for din hjælp.

Saml et hold på 3-6 personer og begiv jer ud på en spændende rejse gennem nordisk mytologi. Undervejs skal I løse gåder, møde guder, jætter og mystiske væsner og bruge både snilde og samarbejde for at hjælpe Thor med at genvinde sin hammer.

Oplevelsen foregår rundt i Brandts Passage, hvor fortællingen bringes til live ved forskellige poster.

Pris: 69 kr. pr. person
Hold på 3-6 personer
Anbefalet alder: 12-16 år, men oplevelsen er også oplagt for familier, der vil løse gåder sammen.

Du kan læse mere om Yggdrasils rødder på magiskedageodense.dk, når årets festivalprogram offentliggøres den 14. september.

Aktiviteten er udviklet i samarbejde med rollespilsforeningen Saga og støttet af Erasmus+ og Den Europæiske Union.

// Pernille

Foto: Maybritt Hodal Jensen OFA, Anastasios Papadoulis OFA og Brandts Klædefabrik

✨ Synes du også, der er længe til festivalen? ✨Vi er i fuld gang med at trylle årets festival på plads, men vi må indrøm...
24/08/2026

✨ Synes du også, der er længe til festivalen? ✨

Vi er i fuld gang med at trylle årets festival på plads, men vi må indrømme, at ventetiden føles lidt lang. Måske har du det på samme måde?

For at gøre dagene lidt mere magiske vil vi løfte sløret for to helt nye aktiviteter på årets festival. Der venter spændende oplevelser for både de allermindste magikere og dem, der allerede er godt i gang med deres magiske rejse.

🪄Minimagikernes værksteder🪄
Fredag og lørdag kl. 11.00-17.00
Alder: 1-5 år
Pris: Gratis – bare mød op
Platanhaven – overfor Flakhaven, Odense C

Alle store magikere har været minimagikere engang.
I Minimagikernes værksteder tager de mindste troldmænd og hekse deres allerførste skridt ind i magiens verden. Her lærer de deres egen magi at kende og begynder rejsen mod en dag at blive garvede magikere.

Værkstederne byder på boblende bryg, mystiske ingredienser og magiske eksperimenter, hvor børnene kan blande deres egne trylledrikke og opleve spændende farver, dufte og magiske reaktioner.

Magi kan være både sprøjtende, skummende og lidt uforudsigelig, så husk praktiske gevandter. Det kan også være en god idé at tage en forælder med som trofast assistent til de mest avancerede bryg.

🧙🏻‍♀️Heksecirklens amulet 🧙🏻‍♀️
Fredag og lørdag – der afvikles tre hold om dagen med en times varighed. Første hold starter kl. 10.00 og sidste hold slutter kl. 16.00
Alder: 7-16 år
Pris: Gratis, men tilmelding nødvendig via magiskedageodense.dk fra d. 21. september.
Sted: TID – museum for Odense, Møntestræde 1, Odense C

Heksecirklen åbner snart, og du er inviteret med!
Sammen med High5Girls skal du skabe din helt egen lysende amulet. Men først skal du vælge, hvilken magi du bringer med ind i cirklen. Er du ild, vand, jord eller luft?

Med hjælp fra heksecirklens ældste lærer du at samle de små magiske dele, der får din amulet til at lyse. Det føles næsten som ægte heksekunst, når lyset tændes for første gang!

Din amulet er mere end et smykke. Den er et tegn på, at du nu er en del af heksecirklen og det fællesskab, der holder magien levende.

Når workshoppen er slut, tager du både din lysende amulet og et magisk diplom med hjem, som fortæller historien om netop din kraft.

// Pernille

Foto: Erling C. Hollmann, OFA

MAGISKE DAGE ODENSE 2026 SØGER FRIVILLIGE!Har du fri den 16.-17. oktober 2026, er du fyldt 16 år og klar til at være med...
20/08/2026

MAGISKE DAGE ODENSE 2026 SØGER FRIVILLIGE!

Har du fri den 16.-17. oktober 2026, er du fyldt 16 år og klar til at være med til at skabe magi i Odense? Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Magiske Dage Odense kan kun lade sig gøre takket være vores fantastiske frivillige. Hvert år er de med til at løfte Odins slør mellem den menneskelige og den magiske verden, når hekse, vølver, troldmænd og andre magiske væsener indtager byen.

Som frivillig bliver du en del af et stærkt fællesskab og får oplevelser, du sent vil glemme. Som tak for hjælpen inviterer vi alle frivillige til:

• Mordet i det blodrøde lyntog på Danmarks Jernbanemuseum den 15. september
• Fantasykoncert med Odense Symfoniorkester den 16. oktober
• En tur i Det Forladte Sommerland den 24. oktober
• Den traditionsrige frivilligfest efter festivalen

Vil du være med, eller har du spørgsmål? Kontakt frivilligkoordinator Emma Sigaard Balleby på [email protected].

Del meget gerne opslaget, så vi kan finde endnu flere fantastiske frivillige til årets mest magiske festival.

// Pernille

Foto: Erling Hollmann OFA og Anastasios Papadoulis, OFA

Nordheim – Magisk skole søger igen i år nye elever sprængfyldt med magi og mod på det ukendte!Er du mellem 12 og 16 år, ...
17/08/2026

Nordheim – Magisk skole søger igen i år nye elever sprængfyldt med magi og mod på det ukendte!

Er du mellem 12 og 16 år, og drømmer du om at lære magiens hemmeligheder? Så har du chancen under årets festival, hvor Nordheim igen åbner dørene for nye elever!
Træd gennem de magiske porte på Historiens Hus og prøv kræfter med en verden fuld af formularer, forbandelser, alkymi og fantastiske væsener. Som elev på Nordheim skal du gennem fire spændende lektioner, der sætter både dit mod, din kløgt og dine magiske evner på prøve:

Det forbandede rustkammer, mytisk fauna, skriftmagi og formularer og elemental alkymi

Optagelse på Nordheim koster 30 kr. eller 700 odinarer, som du betaler ved skoleporten.

Har du det, der skal til for at blive elev på Nordheim?

Nordheim – Magisk skole er støttet af Fonden for Fynske Bank – uden dem måtte den magiske skoleport forblive lukket. Tusind tak!

Magiske Dage Odense 2026 nærmer sig! Sommerferien er slt for de fleste af os, og hvis du tidligere har besøgt Magiske D...
11/08/2026

Magiske Dage Odense 2026 nærmer sig!
Sommerferien er slt for de fleste af os, og hvis du tidligere har besøgt Magiske Dage Odense, ved du, hvad det betyder: Planlægningen af årets festival er for alvor gået i gang på Hovedbiblioteket i Odense!

Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 16.-17. oktober, hvor Magiske Dage Odense vender tilbage. Enkelte opstartsarrangementer finder sted allerede 15. oktober.

Hvad kan du opleve i år? Det løfter vi sløret for lidt efter lidt i de kommende måneder. Hele programmet offentliggøres den 14. september kl. 10.00 på: www.magiskedageodense.dk

Billetsalget åbner den 21. september kl. 10.00 Billetter købes via: www.magiskedageodense.dk

Du kan naturligvis også se programmet og købe billetter via vores app MDO, som findes i både App Store og Google Play. Har du allerede appen, anbefaler vi, at du opdaterer til den nyeste version.

Vi håber, du allerede nu finder tryllestaven frem, øver dine besværgelser og glæder dig lige så meget som vi gør til endnu en magisk festival!

// Pernille

Foto: Anastasios Papadoulis OFA, Fogelberg Media og Maybritt Hodall Jensen, OFA

Adresse

Østre Stationsvej 15
Odense
5000

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Magiske Dage Odense sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Magiske Dage Odense:

Genveje

Del

Type