02/11/2025
TAK! til alle der dukkede op i hallen i går og bidrog til en god dialog om ønsker og muligheder for en fremtidig hal 2 i Nr. Lyndelse 🌟 Udover lokale ildsjæle havde vi også fornøjelsen af at grundlæggeren af vores nuværende hal var deltagende og bakkede op om projektet 💪
Nogle af de emner vi havde oppe og vende var blandt andet:
- Visionen om at blive et mødested for alle aldersgrupper, hvor man har lyst til at opholde sig både før og efter sport
- Ønsket om at kunne øge trivslen for de lokale unge og give dem et sted hvor de kan hænge ud i fritiden
- En åben og inviterende kultur i vores halfaciliteter
- Ønske om fleksible lokaler, der kan omdannes til forskellige behov
- Flere sale, blandt andet springsal og spejlsal
- Og meget andet...
Vi hører selvfølgelig stadig gerne hvis nogen brænder inde med gode idéer og ønsker - så skriv dem endelig i en kommentar til dette opslag.
I den kommende tid poster vi mere om projektet, medlemmerne af styregruppen og de skridt vi tager.
Sidst men ikke mindst - en særlig tak til de frivillige fra foreningerne, der kom og hjalp med aktiviteterne i hallen 🥰