Bæredygtighedshuset

Bæredygtighedshuset Få gode tips og råd eller deltag i spændende arrangementer om natur og miljø, friluftsliv samt k Vi håber siden inspirerer til flere bæredygtige valg.

På siden Bæredygtighedshuset - Grøn i Kolding kan du følge med i kommunens mange grønne og bæredygtige aktiviteter. Du er velkommen til at kommentere og lægge "grønne" aktiviteter på siden, så den bliver levende og aktuel at følge. Siden er for dig, der gerne vil handle bæredygtigt, blive (mere) bæredygtig og vide mere om bæredygtighed. Velkommen i det grønne. For at sikre, at siden fremstår trov

ærdig og i en positiv ånd, er der et par ’færdselsregler’, som vi vil bede dig overholde.

- Indlæg må ikke indeholde nedsættende ytringer om personer eller firmaer.
- Indlæg må ikke indeholde reklamebudskaber
- Indlæg skal overholde ophavsretten
- Siden er tænkt som grøn og positiv, så brug ikke et upassende eller krænkende sprog.
- Hæng ikke butikker eller personer ud med navns nævnelse
- Undlad at "tæppebombe" siden med indlæg.
- Slet ikke andre indlæg end dine egne.
-Upassende indlæg er ikke velkomne. Vi forbeholder os retten til at slette eller blokere en bruger, hvis reglerne ikke overholdes.

Kære alle Vi sætter denne Facebook-side i bero. Ikke fordi bæredygtighed er mindre vigtig – tværtimod! Bæredygtighed er ...
03/02/2026

Kære alle

Vi sætter denne Facebook-side i bero. Ikke fordi bæredygtighed er mindre vigtig – tværtimod!

Bæredygtighed er og bliver en stor del af måden vi arbejder på i Kolding Kommune og fylder nu mere på vores andre kanaler:

- Instagram-profilen : Tips, tricks, inspiration og hvad sker der i Bæredygtighedshuset

- Kolding Kommune på Facebook og på Instagram (vores hovedside): Hvor natur og bæredygtighed får mere plads - blandt meget andet, naturligvis.

- LinkedIn: Kolding2030 – Sammen om bæredygtighed

- OplevKolding.dk Her samles de mange oplevelser og aktiviteter inden for temaerne natur, aktiv fritid og bæredygtighed

PS. Vi lukker ikke siden helt, da vi stadig kommer til at lægge bæredygtige begivenheder på siden 🌿

𝐊𝐨𝐦 𝐦𝐞𝐝, 𝐧å𝐫 𝐯𝐢 𝐢𝐧𝐝𝐯𝐢𝐞𝐫 𝐇𝐣𝐞𝐫𝐭𝐞𝐬𝐭𝐢𝐞𝐧 𝐢 𝐊𝐨𝐥𝐝𝐢𝐧𝐠 𝐍𝐨𝐫𝐝 🌿Alle er inviteret til indvielse af den nye Hjertesti – en rute, der ...
16/01/2026

𝐊𝐨𝐦 𝐦𝐞𝐝, 𝐧å𝐫 𝐯𝐢 𝐢𝐧𝐝𝐯𝐢𝐞𝐫 𝐇𝐣𝐞𝐫𝐭𝐞𝐬𝐭𝐢𝐞𝐧 𝐢 𝐊𝐨𝐥𝐝𝐢𝐧𝐠 𝐍𝐨𝐫𝐝 🌿

Alle er inviteret til indvielse af den nye Hjertesti – en rute, der binder Kolding Nord tættere sammen og giver plads til både bevægelse, møder og nye perspektiver på bydelen. Indvielsen finder sted tirsdag den 20. januar kl. 13-15 ved Sundhedscenter Kolding. Adressen er Sygehusvej 6, 6000 Kolding. Se programmet nederst i opslaget.

Hjertestien går fra sundhedscenteret, gennem Nordre Kirkegård, Skovparken/Skovvejen og forbi Kolding Gymnasium. Den er skabt til alle – også dig, der ikke går langt eller hurtigt – med fast underlag og mulighed for pauser undervejs.

Den nye sti handler ikke ikke kun om skridt og puls, men om at forbinde mennesker, boligområder og institutioner. Og om at åbne bydelen op og invitere flere ind.

Kig forbi, gå med et stykke af eller hele vejen – og vær med til at tage Hjertestien i brug fra første skridt🚶‍♀️🍀

𝐏𝐫𝐨𝐠𝐫𝐚𝐦
Kl. 13.00 Velkomsttale ved Borgmester Jakob Ville
Kl. 13.15 Gåtur ca. 3 km.
Kl. 13.30 Snor/sløjfe klippes/trækkes undervejs ved Borgmester Jakob Ville og Knud Bisgaard, formand for Hjerteforeningens lokalafdeling Kolding
Kl. 14.30 Turen afsluttes i multisalen på Sundhedscentret, hvor der vil være kaffe og kage

❄️❄️Oplev is og sne på Isfugleruten i LunderskovTrænger ud til en frisk travetur i sneen🚶‍♀️☃️, så kan vi varmt anbefale...
10/01/2026

❄️❄️Oplev is og sne på Isfugleruten i Lunderskov

Trænger ud til en frisk travetur i sneen🚶‍♀️☃️, så kan vi varmt anbefale den nye Isfuglerute i Lunderskov. Den er ca. 3 km lang og virkelig et besøg værd, når is og sne har pakket den smukt ind.

Ruten er fint skiltet med den lille isfugl🐦, der en gang var en del af Lunderskovs byvåben.

Ruten går på små og store stier, mellem træerne og med fine udsigter til både Drabæks Møllesø og de gamle fiskesøer ved Hvidkilde.

Du kan starte turen fra Drabæks Møllesø ved rastepladsen, hvorfra der er udsigt til den flotte gamle Drabæks Mølle, der nu er omdannet til café. Du kan også tage toget 🚂til Lunderskov. Ruten ligger tæt på stationen.

👉Læs mere: https://www.oplevkolding.dk/facilitet/isfugleruten

P.S. De flotte billeder er taget af Tina Ellegaard Poulsen, der er en af de lokale kræfter, der står bag ruten🤩

𝐆𝐚𝐧𝐠 𝐢 𝐣𝐚𝐧𝐮𝐚𝐫  🏃‍♀️🌿Indebærer dit nytårsforsæt sådan cirka det samme som alle os andre? Altså den med, at du gerne vil d...
06/01/2026

𝐆𝐚𝐧𝐠 𝐢 𝐣𝐚𝐧𝐮𝐚𝐫 🏃‍♀️🌿

Indebærer dit nytårsforsæt sådan cirka det samme som alle os andre? Altså den med, at du gerne vil dyrke lidt motion og komme i lidt bedre form. Så fortvivl ikke; du kan nemlig finde og bruge udendørs træningsfaciliteter i stort set hele kommunen – endda helt gratis.

På vores temaside 𝘎𝘢𝘯𝘨 𝘪 𝘫𝘢𝘯𝘶𝘢𝘳 har vi samlet et overblik over alle stederne, så du nemt kan finde et, der ligger i nærheden af dig.

Og det er faktisk ikke udelukkende træningsfaciliteter, du finder på siden. Du kan også blive inspireret til gå-fællesskaber, motion i naturen og mange flere arrangementer, der omhandler bevægelse.

Rigtig god fornøjelse - uanset hvordan dine eventuelle nytårsforsæt lyder 🎉☀️

Start året friskt i Kolding! Find aktiviteter og faciliteter, der gør dig sundere og gladere. Perfekt til din januar-restart!

🌊 Flere indsatser på vej for et sundere vandmiljø i fjord og bæltKolding Byråd har netop godkendt omlægningsplanen for G...
22/12/2025

🌊 Flere indsatser på vej for et sundere vandmiljø i fjord og bælt

Kolding Byråd har netop godkendt omlægningsplanen for Grøn Trepart i Kolding Kommune. Det markerer et vigtigt skridt i indsatsen for at reducere udledningen af kvælstof til vores fjorde og kystnære farvande – et arbejde, der allerede er godt i gang.

Indsatserne bliver til i tæt dialog med lodsejere og lokale aktører. Målet er løsninger, der både forbedrer vandmiljøet og samtidig bidrager positivt til klima og natur.

Her kan du få et indblik i nogle af de projekter, vi allerede har etableret – og dem, der er på vej.

𝐕å𝐝𝐨𝐦𝐫å𝐝𝐞 𝐢 𝐊𝐮𝐫𝐤𝐦𝐨𝐬𝐞
Projektet ved Kurkmose (nord for Sjølund) omfatter både Kurkmose og Oles Mose. Projektområdet strækker sig over ca. 36 hektar. Hovedformålet er at begrænse udledningen af næringsstoffer til Mosvig og Lillebælt. Det sker blandt andet ved at afbryde dræn og føre drænvandet op til terræn, så det overrisler engene.

Ved at bringe drænvand til overrisling inden for projektområdet forventes projektet at kunne fjerne cirka 5,8 tons kvælstof om året samtidig med, at Kurkdam Å er blevet genslynget for at forbedre naturværdien. Projektet ”Vådområde i Kurkmose” er delvist finansieret af staten og medfinansieret af EU.

𝐕å𝐝𝐨𝐦𝐫å𝐝𝐞 – 𝐅𝐢𝐬𝐤𝐞𝐛æ𝐤 𝐊æ𝐫
Vådområdet ved Fiskebæk Kær (syd for ved Vejstruprød) er det største af de tre projekter med et areal på ca. 69 hektar. Dette område er særligt vigtigt for beskyttelsen af Hejlsminde Nor og Lillebælt. Ved at genskabe de naturlige hydrologiske forhold i kæret, beregnes projektet til at mindske udledningen med ca. 5,3 tons kvælstof årligt.

Ud over den store kvælstofgevinst bidrager projektet også væsentligt til klimaet ved at reducere udledningen af drivhusgasser. I projektet genslynges Kær Mølleå, dræn og grøfter sløjfes og drænvand fra oplandet føres til overrisling indenfor projektområdet. Projektet ”Fiskebæk Kær” er delvist finansieret af staten og medfinansieret af EU.

𝐓å𝐠𝐞𝐫𝐮𝐩 𝐄𝐧𝐠𝐞, 𝐅𝐨𝐯𝐬 Å
Vådområdet i Tågerup Enge ved Stepping dækker et areal på ca. 56 hektar. Dette projekt skiller sig ud ved at have betydning for vandmiljøet helt ud til Vadehavet via Ribe Å. Det er beregnet til at tilbageholde ca. 8,5 tons kvælstof årligt. Etableringen af de våde enge sikrer, at næringsstofferne omsættes lokalt i jorden i stedet for at belaste det følsomme marine miljø.

I projektet genslynges Fovs Å og dræn fra oplandet føres til overrisling indenfor projektområdet. Projektet ”Tågerup Enge, Fovs Å” er delvist finansieret af staten og medfinansieret af EU.

Vil du se flere potentielle projekter og følge arbejdet med Grøn Trepart i Kolding Kommune, kan du finde mere information på vores hjemmeside: https://www.kolding.dk/borger/miljoe-natur-og-klima/vand-og-klimaprojekter/vaadomraadeprojekter

🎵 𝐉𝐮𝐥𝐞𝐧 𝐞𝐫 𝐥𝐢𝐠 𝐦𝐞𝐝 𝐟æ𝐥𝐥𝐞𝐬𝐬𝐤𝐚𝐛…… og fællesskaber kan tage mange former. Det kan være det musikalske, den fælles interesse...
16/12/2025

🎵 𝐉𝐮𝐥𝐞𝐧 𝐞𝐫 𝐥𝐢𝐠 𝐦𝐞𝐝 𝐟æ𝐥𝐥𝐞𝐬𝐬𝐤𝐚𝐛…

… og fællesskaber kan tage mange former. Det kan være det musikalske, den fælles interesse eller glæden ved at gøre noget sammen med andre.

Kan du ikke få nok – og leder du måske efter et nyt fællesskab - er der heldigvis rig mulighed for at finde noget, der passer lige netop dig. Klik dig videre og gå på opdagelse i aktiviteter og arrangementer, hvor fællesskab er omdrejningspunktet – måske finder du et, der rækker længere end julen.

Og der er rigeligt at vælge imellem; alt lige fra salmer til rockmusiksalon, brætspilsklub og meget, meget mere. God fornøjelse! 🎉

Mangler du et fællesskab, så kig med her, hvor vi har samlet forskellige tilbud og aktiviteter som du kan være fælles med andre om at dyrke.

🎄JUL MED OMTANKE: Forvandl gamle bøger til smuk julepynt og gavepapir 📚Giv dine gamle bøger nyt liv i julen♻️ – forvandl...
13/12/2025

🎄JUL MED OMTANKE: Forvandl gamle bøger til smuk julepynt og gavepapir 📚

Giv dine gamle bøger nyt liv i julen♻️ – forvandl dem til julepynt og personligt gavepapir❤.

Der kasseres uendeligt mange bøger, og de fine sider kan sagtens få nyt liv og samtidig skabe glæde – både i den kreative proces med fuld blæs på julemusikken🎶 i baggrunden og når pynt og gavepapiret skal pynte under juletræet og ved julebordet.

Her er to opskrifter, der kun kræver to ting: Bogsider og en symaskine.

Gavepapir:
🎁Læg bogsiderne op, så de danner et ark i den ønskede størrelse
🎁Sy siderne sammen med zigzag-sting 🧵

Hjerteophæng:
❤️Klip en stak hjerter – evt. i forskellige størrelser
❤️Sy sammen med ligeud-sting
❤️Sy lidt ind i mellem hjerterne også, så der kommer afstand imellem

Har du ikke selv en symaskine, så er du velkommen til at låne vores. Den står på Kolding Bibliotek lige ved Bæredygtighedshuset.

Og har du ikke selv bøgerne, så har vi lagt løse bogsider frem til formålet.

Eller du kan benytte dig af bogsalget af kasserede bøger på Kolding Bibliotek fra i dag (lørdag) til på onsdag. Så støtter du ovenikøbet et godt formål, da pengene fra bogsalget går til Kolding Krisecenter.

Gør din jul til hjerternes fest med et skønt og kreativt drys af bæredygtighed💚💚

Er det bæredygtigt at hente et juletræ hjem i stuen til juleaften? 🎄🤔Det kommer an på, hvad vi måler på og sammenligner ...
11/12/2025

Er det bæredygtigt at hente et juletræ hjem i stuen til juleaften? 🎄🤔

Det kommer an på, hvad vi måler på og sammenligner med.

I Danmark producerer vi mange millioner juletræer – dyrket på arealer, der kunne være brugt til noget andet – fx natur. Men træerne optager også CO₂ og beregninger viser, at der er en lille klimagevinst ✅.

Klimagevinsten er på trods af, at juletræerne både sprøjtes, transporteres og pakkes i plastiknet.

Vælger du et plastikjuletræ, er der ingen klimagevinst 🚫 – kun udledning af CO₂.

Og sammenligner vi juletræet i stuen med de mange andre traditioner som
kødtunge julemiddage og gaveræset🎁, så er juletræet det mindste af det hele.

Men du kan stadig tage nogle mere bæredygtige valg, der gør en forskel, hvis du vælger at hente juletræet hjem i stuen:

🎄Vælg et øko-juletræ – de er ikke sprøjtet og det er både biodiversiteten 🐞🦋 og grundvandet glad for

🎄 Vælg rødgran frem for nordmannsgran🌲 – rødgran kræver mindre kunstgødning og sprøjtning

🎄Køb et uperfekt juletræ – mange juletræer kasseres af æstetiske grunde (ligesom de krumme agurker🥒)

🎄Hent dit juletræ i nabolaget og gerne på ladcyklen 🚲

🎄Tænk over hvordan du bortskaffer juletræet ♻️ – byg fx et kvashegn eller snit knager og sjove figurer med familien

🔨✨ 𝐍𝐲𝐭 𝐤𝐫𝐞𝐚𝐭𝐢𝐯𝐭 𝐡𝐨𝐥𝐝 𝐟𝐨𝐫 𝐛ø𝐫𝐧 𝐢 𝟑.–𝟓. 𝐤𝐥𝐚𝐬𝐬𝐞: 𝐁𝐲𝐠𝐠𝐞𝐫𝐢 𝐨𝐠 𝐟𝐚𝐧𝐭𝐚𝐬𝐢!Har du et barn, der elsker at bygge, skabe og forvandle...
09/12/2025

🔨✨ 𝐍𝐲𝐭 𝐤𝐫𝐞𝐚𝐭𝐢𝐯𝐭 𝐡𝐨𝐥𝐝 𝐟𝐨𝐫 𝐛ø𝐫𝐧 𝐢 𝟑.–𝟓. 𝐤𝐥𝐚𝐬𝐬𝐞: 𝐁𝐲𝐠𝐠𝐞𝐫𝐢 𝐨𝐠 𝐟𝐚𝐧𝐭𝐚𝐬𝐢!

Har du et barn, der elsker at bygge, skabe og forvandle helt almindelige ting til små (eller store) vidundere?

Så er Kulturskolens helt nye hold Byggeri og fantasi måske lige noget for jer. Holdet er for alle børn i 3.–5. klasse, der gerne vil udfolde deres kreativitet og byggeglæde.

Børnene arbejder med genbrugsmaterialer og lærer at tænke som små arkitekter. En gammel æske kan blive til et eventyrligt tårn, kartoner kan blive til en dragehule – og kun fantasien sætter grænser.

🔹Vi leger med former, farver og rum
🔹Vi bygger både alene og sammen
🔹Vi besøger spændende steder og henter inspiration i virkelighedens bygninger og kunst
🔹Og vigtigst af alt: Vi har det sjovt, mens vi lærer 🤩

Læs mere og tilmeld jer lige her: https://www.kulturskolenkolding.dk/tilmeld-dig-her/?spwiTreeId=945&spwiCourseId=1908

❄️ ER DU KLAR TIL DET KOLDE GYS? ❄️Kender du de der vinterbadere, som hopper i bølgerne, når det både er allermørkest og...
06/12/2025

❄️ ER DU KLAR TIL DET KOLDE GYS? ❄️

Kender du de der vinterbadere, som hopper i bølgerne, når det både er allermørkest og allerkoldest? … eller er du måske selv én af de seje?

Så glæd dig! Vi har nemlig lavet et nyt tema om vinterbadning i på OplevKolding.
Her kan du bl.a. finde:

🌊 De bedste strande til vinterbadning
🔥 Steder hvor du kan få varmen igen i en sauna
💡 Gode råd til en sikker (og kølig!) tur i vandet

Rigtig god vinterbadetur – og husk at passe godt på dig selv i kulden. ❄️💙

👉 Find temaet her: https://www.oplevkolding.dk/tema/vinterbadning

NY FØDEVAREPULJE I KOLDING – SØG STØTTE NU🍅Har du en idé, der kan gøre Kolding grønnere, sundere eller stærkere som madf...
04/12/2025

NY FØDEVAREPULJE I KOLDING – SØG STØTTE NU🍅

Har du en idé, der kan gøre Kolding grønnere, sundere eller stærkere som madfællesskab? Så er det nu, du skal smide en ansøgning af sted til Hanna og Helle, der administrerer puljen.

Kolding Kommunes nye fødevarepulje er på 100.000 kr. årligt, og skal løfte lokale og bæredygtige fødevareinitiativer.

Puljen er for alle med gode fødevare- og madidéer – fx:

🥦 Lokale producenter og virksomheder med bæredygtige projekter
🥕 Foreninger og fællesskaber, der arbejder med madspild eller sociale madaktiviteter
🍎 Skoler og institutioner, der vil fremme grønne madvaner
🌾 Borgere med projekter, der gør en forskel for flere, fx i form af fællesspisninger

Ansøgningsfrist: 30. januar 2026 og i marts beslutter Natur-, Miljø- og Klimaudvalget hvilke projekter, der får støtte.

Læs mere her og så søg puljen: www.kolding.dk/foedevarepulje

Adresse

Slotssøvejen 4
Kolding
6000

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 10:00 - 15:00
Tirsdag 10:00 - 15:00
Onsdag 10:00 - 15:00
Torsdag 10:00 - 17:00
Fredag 10:00 - 14:00

Telefon

+4529371289

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Bæredygtighedshuset sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Bæredygtighedshuset:

Del