24/03/2025
Så har Rock Forum igen lavet lidt underholdning til jer!
Efter et forrygende 2024 med hele 3 foredrag: Michael Stützer (Mr. Artillery) Graceland v/Helle og Steen samt Black Sabbath v/Jan.
Disse 3 foredrag tiltrak alle mellem 70 og 80 personer, det har været langt over vores forventninger, så det er vi meget glade og ydmyge overfor.
Det blev da også plads til lidt nørdesnak i krogene og det er jo altid fedt at dele sin begejstring.
Særligt Graceland og Black Sabbath foredraget trak tænder ud, så vi sætter ambitionen lidt ned her i foråret.
Rock Forum er en lille forsamling af frivillige musiknørder, der i øjeblikket tæller Helle, Steen, Jan J, Erik og Jan O.
I årets første foredrag har hele Rock Forum været involveret og det har fået titlen:
”Usædvanlige, overraskende, underlige instrumenter i rockmusik”
https://taarnbybib.dk/tarnby-hovedbibliotek/arrangementer/musik/rockcafe-usaedvanlige-overraskende-underlige-instrumenter
Det er igen et gratis foredrag, du skal blot hente en billet, så sørger vi for du kan sidde ned.
Der vil helt sikkert være musik som du kender, men hvor du måske aldrig har tænkt over den mærkelige instrumentering, fordi det bare passer så godt ind.
Udover de indlysende musikalske genistreger, har vi også fundet noget i den mere morsomme kategori.
Kom frisk, og tag gerne en god ven/veninde med så vi kan få en god snak igen.
Efteråret er endnu ikke fastlagt, men der begynder at være lidt snak om noget David Bowie eller Led Zeppelin 😉
Vi skal lige finde kræfterne frem, der ligger virkelig mange timer i at få struktureret disse foredrag og ikke mindst tage alle de vanskelige fravalg, da vi jo ikke kan have alt med på de par timer der er til rådighed.
Musik 10 april 2025 Rockcafé: Usædvanlige, overraskende, underlige instrumenter i rockmusik Hent billetter Foto: Schorle https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Hypnotic_Brass_Ensemble_LT.JPG Hvorfor spilles rock altid kun på bas, guitar og trommer, og måske et klaver? Tags Musik Rock Cafe Date ...