19/05/2026
ELSKED på Otto Festival 2026💙🩷
Der strømmer en elektrisk bølge gennem dansk musik. I centrum for den står Elsked.
På kort tid har bandet cementeret sig som et af landets mest visionære elektroniske live-
acts. Flere af deres headliners står allerede som et pejlemærke for, hvordan koncerterne
ofte udvikler sig til en højintens symbiose mellem publikum og performere.
Med tidligere optrædener på Roskilde Festival, Musik i Lejet, Smukfest, O Days og en række
andre festivaler har Elsked bevæget sig fra undergrundens lydsystemer til de store scener.
Dog har de aldrig mistet den rå, pulserende nerve, som publikum er kommet til at kende
dem på.
Trioens seneste single, “Lighter”, blev i begyndelsen af december 2025 kåret til P3’s
Uundgåelige, og markerede dermed Elskeds hidtil stærkeste greb i både radio og den brede
danske bevidsthed. Den storladne, ukulele-drevne hyldest til venskabets varme bånd har
cementeret gruppens position som et navn, der ikke kun skaber stemning på dansegulvet,
men også bygger bro mellem mennesker.
Elskeds musik er opløftende, pumpende og emotionelt ladet. De tre medlemmer guider en
rejse gennem stimulanserne, formet af polyrytmiske trommer, cinematiske synth- og guitar-
temaer, samt en mørk, særpræget og nærmest prædikende vokal. Publikum trækkes ind i et
univers, som bandet selv betegner som en “elektronisk symfoni”. Der er noget om snakken:
Elsked skaber de kollektive momenter, hvor energien slippes løs på en måde, som få andre
formår at gøre.
Efter et år med udsolgte koncerter og en voksende følgerskare drog Elsked i slutningen af
2025 på en landsdækkende tour, der bragte dem rundt til seks danske byer. Kulminationen
blev en ekstatisk finale på Poolen i København, med Elskeds hidtil mest ambitiøse show.
Fest, ritual og følelsesmæssig frigørelse i ét. Elsked er det omsluttende fællesskab. Et friskt
pust til den danske musikscene, som på mystisk vis føles både frem- og tilbageskuende
Vi ses d. 14. - 15. August☀️