13/10/2025
40 år med HSK Box Cup – og en hyldest til de frivillige ildsjæle 🥊
Den 10.–12. oktober blev HSK Box Cup afviklet for 40. gang – en milepæl i dansk boksning og et bevis på, hvad passion, fællesskab og frivillighed kan skabe over tid.
Turneringen, som arrangeres af Hillerød Sports Klub, har gennem fire årtier været en fast tradition og et samlingspunkt for boksere, trænere og klubber fra ind- og udland. Men bag kampene, medaljerne og stemningen står en gruppe mennesker, som fortjener den største respekt. 💪
Ved jubilæet hyldede formand Steen Sørensen de frivillige kræfter, der år efter år har stået for det organisatoriske fundament – med engagement, overblik og hjerte:
Annette Trap Rasmussen
Annie Petersen
Rikke Andersen
Anja Bøgeskov
Laust Andersen
Jimmy Skinbjerg Nielsen
Stig Bøgeskov Nielsen
Deres indsats er ikke bare praktisk – den er kulturbærende. De har skabt rammerne for udvikling, oplevelser og fællesskab i boksesporten, og deres arbejde er et forbillede for hele idrætsdanmark.
Tak til alle frivillige – i er fundamentet under Danmarks Bokse-Union🏆