20/08/2025
Made In Wood optræder på MOORJAZZ Festival 2025 🧡
Blid, meditativ jazz med inspiration fra Jan Johansson. I en hverdag med konstante distraktioner giver jazzduoen Made In Wood sindet en pause med rolige melodier og sjælfulde klaverklange.
De sidste mange år har pianist Jonas Berg og bassist Bastian Sjelberg indspillet og turneret med nogle af dansk musiks største artister som Sebastian, Lis Sørensen, Caroline Henderson, Benjamin Koppel og Benjamin Hav.
Jonas Berg fortæller »Hvor traditionel jazz ofte er baseret på soloer, har vores musik fokus på melodier og stemninger. Melodierne er det, der driver vores kompositioner frem. Det er meningen, at lytteren gerne må gå ind i sig selv«