18/08/2026
🎉 Der sker masser af spændende ting under Herlev Festuge! 🎉
Herlev Festuge byder på meget mere end aktiviteter i bymidten. I løbet af ugen kan du blandt andet udfordre dine smagsløg, tage en svømmetur med film, opleve jazz, prøve kræfter med linedance og finde ro i Herlev Kirke.
🍵 Mandag den 24. august kl. 19.00
Theens Univers inviterer til The Smagning i Hjulmandens Hus. Få udfordret dine smagsløg og bliv klogere på theens tilblivelse.
🎟️ Billetter købes på www.theensunivers.dk
🏊🎬 Tirsdag den 25. august kl. 17.00-19.00
Herlev Svømning inviterer børn fra 8-15 år til Movienight i Herlev Badet. Se film på storskærm, mens du flyder rundt i vandet. Du skal kunne nå bunden på 120 cm og være tryg ved at være i vandet.
🎷 Tirsdag den 25. august kl. 19.00
I Korskirken kan du opleve Jazz Trioen og Korskirkens vokalgruppe, som spiller klassiske jazz-standards, gospel/jazz, jazz-salmer samt årstids- og aftensange.
🎟️ Billetter kan købes i døren for 75 kr. – kontakt eller MobilePay.
💃 Torsdag den 27. august kl. 18.00-19.00
Har du lyst til at lære linedance? Herlev Country Dance Club inviterer til undervisning på Klausdalskolen (tidligere Kildegårdskolen Vest). Mød op ved hovedindgangen kl. 17.45, så går I samlet ind.
⛪🎶 Fredag den 28. august kl. 16.00-20.00
Herlev Kirke holder åbent hus, og kl. 19.00 er der fællessang. Kig indenfor, tænd et lys, få en snak eller find en stille stund og nyd roen i kirken.
Der er altså masser af muligheder for at opleve noget nyt, være aktiv eller bare nyde en hyggelig stund i løbet af Herlev Festuge. ❤️
📅 Hele ugens program kan ses på festuge.herlev.dk.
🎊 Vi glæder os til at se jer i uge 35!