Edition Wilhelm Hansen blev grundlagt i 1857 og er i dag Nordens største independent musikforlag. Norden er på alle måder omdrejningspunktet i forlagets historie; toneangivende, klassiske nordiske komponister som Edvard Grieg, Jean Sibelius og Carl Nielsen har alle haft deres gang på forlaget. EWH blev i 1988 en del af Wise Music Group og samarbejder tæt på tværs af syv internationale kontorer. De
t nordiske islæt og traditionen er videreført til vor tid i en række markante nordiske profiler som Per Nørgård, Britta Bystrøm, Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Poul Ruders, Hans Abrahamsen, Sunleif Rasmussen, Bent Sørensen, Outi Tarkiainen, Eivind Buene og Maja S.K. Forlagsarbejdet bliver suppleret med et stærkt promotion-netværk på tværs af de syv internationale søsterkontorer og kontakter i musiklivet i hele Norden. I løbet af de seneste par år har EWH udvidet repertoiret til også at indeholde nogen af de mest succesfulde sangskrivere inden for dansk pop, som Sebastian, Lasse ’Pilfinger’ Kramhøft, Burhan G, Lars H.U.G, Fallulah, Lars Ankerstjerne og Shaka Loveless, samt filmkomponisterne Jacob Groth, Henrik Skram og Frans Bak. Pop-afdelingen arbejder aktivt med synkronisering, hvilket inkluderer at pitche og licensere EWHs katalog til film, tv og reklamer. Herudover arbejder afdelingen også ofte som musik supervisors på spillefilm og reklamer, både lokalt og internationalt. Edition Wilhelm Hansen forsøger på denne måde at bevare og udvikle sin position ikke bare som central forlagsvirksomhed men også som betydningsfuld musikdistributør i hele Norden.