23/05/2026
Vi glæder os også!! Vejrudsigten siger sol og varme. Perfekt til en åbningsfest med øl og DJ på pladsen ved Nikolaj Kunsthal. Og til masser af kunstoplevelser indenfor 🎉❤️
Ps. Gratis øl til de første gæster!! 🍻
Vil du ha’ en bid af kagen? I forbindelse med åbningen af årets Art Matter Festival onsdag den 27. maj er det muligt at opleve premieren på Kim Richard Adler Mejdahls kageperformance ”Cockpiece”, der er en absurd fellatio-performance. Værket tager afsæt i Mejdahls længerevarende kunstneriske undersøgelse af begrebet ‘patriarkat’ med særligt fokus på, hvordan vores forståelse af maskulinitet formes og styres af en patriarkalsk forankret kultur.
“Jeg har ofte arbejdet med værker, der tager udgangspunkt i min egen personlige bagage – traumatiske hændelser og tragedier – som jeg trækker ind i kunsten. Samtidig sætter jeg det i kontrast til noget helt andet, som kan være plat slapstick. Det handler ikke om at afmontere alvoren, men om at insistere på, at et menneskeliv ikke kun består af én toneart,” forklarer Kim Richard Adler Mejldahl i et aktuelt interview med Art Matter, der kan læses i festivalens printavis.
Vi ses til kageperformance onsdag den 27. maj fra kl. 18.00!
Foto: Andreas Noes Brødsgaard