Jorcks Ejendomsselskab

Jorcks Ejendomsselskab Velkommen til Jorcks Ejendomsselskab. Vi har over 100 års succes med udlejning af erhvervsejendomme og vi er klar til at finde en ejendom til dit erhverv.

Jorcks Ejendomsselskab har rødder tilbage til 1878 og er i dag ét af Danmarks ældste ejendomsselskaber, der opkøber ejendomme og udlejer erhvervslejemål med sjæl og charme, i en række historiske og arkitektonisk flotte strøgejendomme og ejendomme i hjertet af København. Vores erhvervslokaler passer perfekt til den kræsne og kvalitetsbevidste lejer, der sætter pris på fleksible lokaler, som er smuk

t og nænsomt renoveret med den dybeste respekt for bygningens oprindelige historie og arkitektur. I Jorcks Ejendomsselskab arbejder vi ud fra et værdigrundlag, der har været et fast holdepunkt siden begyndelsen i 1878. Det betyder, at begreber som integritet, ærlighed og troværdighed ikke bare er smarte modeord, men rent faktisk ord som vi tager seriøst, og som skinner igennem i vores tilgang til lejere og øvrige samarbejdspartnere. Et andet vigtigt led i vores værdigrundlag er fokus på at servicere vores lejere på en måde, så de får oplevelsen af Jorcks Ejendomsselskab som en nærværende og ansvarsbevidst udlejer, der aldrig tøver med at gå i dialog med eksisterende og kommende lejere. Vi mener, at dialog er afgørende for at sikre stabile, nære og langvarige relationer til alle vores lejere.

✨ Jorcks Passage er med igen til Copenhagen Light Festival 2026! ✨For tredje år i træk lyser vi op i hjertet af Københav...
29/01/2026

✨ Jorcks Passage er med igen til Copenhagen Light Festival 2026! ✨

For tredje år i træk lyser vi op i hjertet af København med kunstneren Vibe Lundemarks nye installation Vivid Verve III — en sanselig og farverig oplevelse med håndlavede lanterner, hvor tradition møder moderne design.

📍 Jorcks Passage
📆 30. jan – 22. feb 2026

Kom og oplev lyset, stemningen og magien midt i byen! 🌟

➡️ Læs mere om værket: copenhagenlightfestival.org/program‑2026‑2

🎉 POP MART er landet i Jorcks Passage!Det internationale brand POP MART har netop åbnet dørene i Jorcks Passage – med ik...
07/11/2025

🎉 POP MART er landet i Jorcks Passage!
Det internationale brand POP MART har netop åbnet dørene i Jorcks Passage – med ikoniske figurer som Labubu og en butik fuld af international hype. Åbningen er et vigtigt skridt i strategien om at gøre passagen til en unik shoppingdestination for hele familien.

🔍 Hvad gør butikken særlig, og hvordan passer den ind i en større strategi?
Læs hele nyheden og se, hvorfor POP MART styrker både Jorcks Passage og Strøget som handelsdestination:

👉Læs mere på https://www.jorck.dk/info/om-jorck/nyheder

Englebarnet tilbage fra sin himmelflugt! En forårsnat i 2016 afmonterede og bortførte en ung mand en af de smukke figure...
11/08/2025

Englebarnet tilbage fra sin himmelflugt!

En forårsnat i 2016 afmonterede og bortførte en ung mand en af de smukke figurer, der pryder toppen af granitsøjlerne i Jorcks Passage. TV2 Kosmopol rapporterede dengang om sagen og viderebragte politiets vittige efterlysning af ”skønjomfruen” som figuren blev døbt af politiet, på trods af de tydelige tegn på, at figuren er af hankøn.

Vittig efterlysning fra politiet: Klatretyven og skønjomfruen | TV 2 Kosmopol https://www.tv2kosmopol.dk/kobenhavn/vittig-efterlysning-fra-politiet-klatretyven-og-skonjomfruen

På trods af efterlysningen med videooptagelserne af tyveriet fra passagens overvågning kom figuren aldrig tilbage og gennem årene har vi observeret, at mange fortællere på organiserede byvandringer er stoppet op i Jorcks Passage og har fortalt en historie om det lille englebarn, der var fløjet til himmels. Sikkert til stor undren og morskab for de lyttende byvandringskunder. De senere år har hans plads været lånt ud til en elv under den årlige juleudsmykning, hvilket også har været hyppigt fotograferet af passagens mange gæster.

Men nu har vi fået lavet en afstøbning af en anden tilsvarende figur i passagen, og i juli måned i år fik vi ham endelig tilbage på sin plads. Han er, ligesom hans model-tvilling, malet i den originale farve, så man kan tydeligt se, at de skiller sig ud fra deres kammerater, der bærer på 131 års patina.

Velkommen tilbage til Jorcks Passage!

Copenhagen Light Festival 2025Jorcks Ejendomsselskab præsenterer: Dobbelt op på lyskunst i 2025Vi er glade og stolte ove...
31/01/2025

Copenhagen Light Festival 2025

Jorcks Ejendomsselskab præsenterer: Dobbelt op på lyskunst i 2025

Vi er glade og stolte over at kunne annoncere, at Jorcks Ejendomsselskab igen i år deltager i Copenhagen Light Festival – og denne gang går vi „dobbelt op”!

For andet år i træk vil vores smukke Jorcks Passage danne rammen om et fortryllende lyskunstværk. Kunstneren Vibe Lundemark vender tilbage med en udvidet udgave af det anmelderroste værk Vivid Verve, som sidste år imponerede besøgende med sin sanselige og levende dialog mellem traditionelt japansk lanternehåndværk og moderne dansk tekstildesign. Årets installation vil indeholde endnu flere af de smukke japanske lamper og byder på nye detaljer, der både overrasker og fortryller.

Som noget helt nyt kan vi også præsentere et ekstra lyskunstværk i Klosterpassagen ved ejendommen Amagertorv 29. Værket hedder Sparkling Dance of Colours og er skabt de to svenske kunstnere Lisa Holmgren & Nathalie Ryling. Værket vil være en spektakulær tilføjelse til Copenhagen Light Festival og en hyldest til mødet mellem historie, arkitektur og lyskunst.

Praktisk information
Begge kunstværker vil kunne opleves under hele festivalperioden fra den 31. januar til den 23. februar 2025.
Kig forbi og oplev, hvordan lys og kunst går op i en højere enhed i vores historiske passager. Vi håber, at I – ligesom os – vil lade jer inspirere og fortrylle af disse unikke installationer.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en lysende februar!

Jorcks Ejendomsselskab fylder 111 år – og fejrer dagen med historisk ejendomskøb!I dag markerer vi en stor milepæl: Jorc...
15/11/2024

Jorcks Ejendomsselskab fylder 111 år – og fejrer dagen med historisk ejendomskøb!

I dag markerer vi en stor milepæl: Jorcks Ejendomsselskab fylder 111 år, og hvilken bedre måde at fejre vores jubilæum på end med købet af en ejendom, der på en helt særlig vis komplementerer vores ejendomsportefølje.

Vi er glade for at kunne annoncere, at vi fra i dag, den 15. november 2024, nu også ejer ejendommen Frederiksberggade 15.

Med købet af Frederiksberggade 15 fuldender vi en historisk række af ejendomme på Frederiksberggade, der har stor betydning for Jorcks historie. Vi har ejet Frederiksberggade 21, der ligger på hjørnet ved Mikkel Bryggers Gade, siden opførelsen af ejendommen i 1887, hvor det blev en af Reinholdt W. Jorcks første ejendomskøb. Siden da har vi tilføjet Frederiksberggade 19 i 2016, Frederiksberggade 17 i 2021 – og nu nr. 15, der ligger på hjørnet af Frederiksberggade og Kattesundet.

Hermed fuldender vi ejerskabet til hele strækningen fra hjørne til hjørne mellem Mikkel Bryggers Gade og Kattesundet.

Ejendommene på Frederiksberggade er en vigtig del af Jorcks Ejendomsselskab portefølje, da vi ser Frederiksberggade som en gade i en god udvikling. Sammen med mange andre ejere i Frederiksberggade er vi en del af BID Frederiksberggade, der har som fælles mål at udvikle og forskønne denne del af Strøget de kommende år. Dette køb ser vi som et positivt skridt i den retning for både vores egne investeringer og gaden som helhed.

Købet markerer ikke kun vores 111-års fødselsdag, men er også en bekræftelse af, at vi hos Jorcks Ejendomsselskab fortsætter med at udvikle og styrke vores ejendomsportefølje og at vi værner om vores historiske arv.

I dag skal der lyde en særlig tak til Bruun & Hjejle, DOMINIA, Grant Thornton og 3RK for deres assistance med købet af Frederiksberggade 15.

Men særligt også en tak til alle, der har været en del af vores rejse gennem årene – vi ser frem til de næste 111 år med både spænding og ambitioner!

Du kan læse mere om Jorcks Ejendomsselskab på www.jorck.dk.

Fint initiativ i Jorcks Passage👍⚽️
14/06/2024

Fint initiativ i Jorcks Passage👍⚽️

Jorcks Passage bliver en del af Copenhagen Light FestivalVi er glade for og stolte over, at kunstneren Vibe Lundemark og...
31/01/2024

Jorcks Passage bliver en del af Copenhagen Light Festival

Vi er glade for og stolte over, at kunstneren Vibe Lundemark og Copenhagen Light Festival har udvalgt netop vores smukke passage som placering til værket Vivid Verve, der skaber en levende, taktil og sanselig dialog mellem traditionelt japansk lanternehåndværk og kontemporært dansk tekstildesign. Læs mere om Copenhagen Light Festival her: https://copenhagenlightfestival.org/da/

Kunstværket hænger i Jorcks Passage under hele festivalen fra den 2. til den 25. februar 2024.

Kig forbi Jorcks Passage. Vi håber at I, ligesom os, synes om det.

NB: Du kan læse mere om værket og kunstneren på vores hjemmeside: https://www.jorck.dk/info/om-jorck/nyheder

15/11/2023

Jorck fylder 110 år - se filmen

Den 15. november er det 110 år siden, at Aktieselskabet Reinholdt W. Jorck, eller Jorcks Ejendomsselskab som vi kalder det, blev stiftet i 1913. Stifterne var Reinholdt W. Jorcks tre børn, der havde arvet den ejendomsportefølje som han efterlod sig ved sin død i 1909.

Meget er sket siden og ejendomsselskabet er vokset gennem en strategi om langsigtet ejerskab og udvikling af erhvervsejendomme i København. Jorcks Ejendomsselskab er ejet af Reinholdt W. Jorck og Hustrus Fond samt Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond. Hvert år udloddes en større andel af selskabets overskud til de to almennyttige fonde.

https://www.jorck.dk/info/om-jorck/vores-historie kan du læse mere om selskabets historie og om hvilke formål fondene støtter og finde links til fondenes hjemmesider.

I anledning af selskabets 110 års fødselsdag, har vi fået produceret en lille film om et udpluk af selskabets smukke, velbeliggende ejendomme. Filmen kan ses nedenfor.

Tak til alle vores trofaste lejere samt leverandører og samarbejdspartnere. I er alle en del af den fantastiske historie som vi fejrer i dag med denne film.

Med venlig hilsen

Bjarke Bendix Cloos

Direktør

Velkommen til LOU i Jorcks PassageFredag den 3. november kl. 10 åbner LOU i Jorcks Passage ved indgangen fra Skindergade...
02/11/2023

Velkommen til LOU i Jorcks Passage

Fredag den 3. november kl. 10 åbner LOU i Jorcks Passage ved indgangen fra Skindergade.

LOU er en spændende ny livstilsbutik, hvor æstetik vægtes højt og hvor man kan få stimuleret sanserne og altid få en omhyggelig indpakning. Butiksvinduerne er smukt dekoreret og vi glæder os over, at endnu en flot og unik butik slår dørene op i Jorcks Passage.

Indtil videre kan man følge LOU på Instagram (Loushop.dk) og på sigt åbnes der også op for en onlinebutik på deres hjemmeside.

Velkommen til LOU.

Vi håber det bliver en kæmpe succes.

Eksklusivt lejlighedshotel åbner i hjertet af København ved Nørreport Station i starten af det nye årDet er med stor glæ...
24/10/2023

Eksklusivt lejlighedshotel åbner i hjertet af København ved Nørreport Station i starten af det nye år

Det er med stor glæde, at Jorcks Ejendomsselskab og Nord Collection løfter sløret for åbningen af Venders Copenhagen – et eksklusivt lejlighedshotel beliggende på hjørnet af Vendersgade og Nørre Voldgade. Hotellet forventes at slå dørene op for gæster i starten af 2024, og kommer til at bestå af i alt 27 moderne og elegant indrettede lejligheder med en unik beliggenhed i hjertet af København.

Beliggende i to historiske bygninger ved et af landets største knudepunkter, Nørreport, vil Venders Copenhagen byde gæster fra nær og fjern på enestående indkvarteringsmuligheder. Hotellet vil tilbyde elegant indrettede lejligheder, som er smagfuldt og skånsomt renoveret med respekt for de to ejendommes historiske detaljer.

Læs hele pressemeddelelsen på https://www.jorck.dk/info/om-jorck/nyheder

For yderligere information, bedes du kontakte:

Medstifter af Nord Collection Peter Foskjær
Mail: [email protected]
Tlf.: 24464483

Direktør i Jorcks Ejendomsselskab Bjarke Bendix Cloos
Mail: [email protected]
Tlf.: 51770710

BSAT af KnabrostrædeVi er glade for at byde velkommen til en ny butikslejer i Knabrostræde 1 - lige ved Vimmelskaftet (S...
17/10/2023

BSAT af Knabrostræde

Vi er glade for at byde velkommen til en ny butikslejer i Knabrostræde 1 - lige ved Vimmelskaftet (Strøget) i København.

Onsdag den 18. oktober kl. 12.00 slår BSAT Clothing dørene op til deres første fysiske butik. Firmaet bag, RudeCru.com, har haft stor succes online med deres brands og kollektioner indenfor især Hip Hop beklædning siden 2008. Butikken i Knabrostræde bliver deres første fysiske butik. Vi håber, at dette initiativ vil gøre brandet endnu mere kendt og bliver en succes for alle parter. Det tilfører i hvert fald noget nyt til gaden – og hvem ved, måske bliver Knabrostræde det nye hit for unge brands, der gerne vil være tæt på alt og alligevel ikke helt føler de hører til blandt mainstream mærkerne på Strøget.

Der skal lyde et stort og varmt velkommen samt held og lykke til BSAT Clothing fra os i Jorcks Ejendomsselskab.

Tak til Colliers for deres rolle i at sætte dette nye skib i søen.

Se mere om RudeCru.com og BSAT Clothing her: https://www.rudecru.com/dk/

Lørdag den 26. august holdt BR på Strøget en Grand Reopening af deres butik på Vimmelskaftet 45.Efter måneders ombygning...
27/08/2023

Lørdag den 26. august holdt BR på Strøget en Grand Reopening af deres butik på Vimmelskaftet 45.

Efter måneders ombygning inde i butikken og efterfølgende flot udsmykning med et helt nyt københavner-tema, står butikken nu helt skarp og er et besøg værd for børn i alle aldre.

Tillykke til BR med både genåbningen og med Fætters 60 års fødselsdag 🇩🇰

På toppen af Vimmelskaftet 45 er vi også snart færdige med den nye tagetage, der rummer 200 m2 kontorlejemål med egen sydvendt tagterrasse. Toppen er ved at blive beklædt med byens nyeste og måske smukkeste kobbertag.

Kig forbi næste gang I er på Strøget og se selv hvor flot det hele er blevet.

Adresse

Jorcks Passage 1A, 1
Copenhagen
1162

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 16:00
Tirsdag 09:00 - 16:00
Onsdag 09:00 - 16:00
Torsdag 09:00 - 16:00
Fredag 09:00 - 16:00

Telefon

+45 33 14 47 58

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Jorcks Ejendomsselskab sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Jorcks Ejendomsselskab:

Del