PLURALISTERNE

PLURALISTERNE PLURALISTERNE er et repræsentationsprojekt, der arbejder for at synliggøre og fremme diversitet og retvisende repræsentation i kulturlivet og mediebilledet.

PLURALISTERNE er et repræsentationsprojekt, der arbejder for at synliggøre og fremme diversiteten i bl.a. mediebilledet og kulturlivet. Ved hjælp af crowdsourcing på sociale medier producerer vi lister med kompetente personer – fx kilder og eksperter til radio, tv og dagblade, musikere til festivaler eller oplægsholdere og paneldeltagere ved konferencer. PLURALISTERNE er altså ikke en rekruttering

svirksomhed, men et initiativ der synliggør personer med specifikke kompetencer, som på grund af vanetænkning og/eller stereotype forestillinger om fx etnicitet, køn, alder, fysiske forudsætninger, osv. sjældent kommer til syne eller orde i eksempelvis mediebilledet. En liste udarbejdes hver gang, der opstår et behov for at (re)præsentere kompetente personer, der bryder normerne i en konkret sammenhæng. Det kan være en journalist, en tilrettelægger på en tv-redaktion, en booker på en festival eller en arrangør af en konference, som kontakter os, fordi de søger en ekspert, artist eller oplægsholder, der adskiller sig fra normen. Efterlysningen deler vi på de sociale medier med opfordring til at alle tipper os om kandidater i kommentarfeltet eller på email, og alle tippene samler vi til en liste med links til alle kandidaterne. Listen verificeres og sendes både til efterlyseren og publiceres samtidig i en offentlig database på vores hjemmeside, så alle frit og gratis kan bruge listerne. På den måde bidrager både vi, vores netværk/tipperne og efterlyseren til en langt mere nuanceret og dermed mere retvisende repræsentation, når der skal findes aktuelle eksperter og solide kilder til tv, radio og dagblade, artister til festivaler eller paneldeltagere og oplægsholdere. Med andre ord: saglige, faglige og kompetente personer, som hidtil har været oversete, ja næsten usynlige i kulturlivet samt mediebilledet. Det kan være alt fra gamedesignere og lydteknikere til komikere, aktiehajer og eksperter i fransk politik. Leder du efter en kompetent person til et bestemt job eller en opgave? Eller er du bare interesseret i at medvirke til at synliggøre diversiteten indenfor et bestemt felt eller område? Så følg os her på Facebook, læs mere på vores hjemmeside: pluralisterne.dk eller kontakt os her på Facebook eller via mail: [email protected]

I anledningen af 8. marts, Kvindernes Internationale Kampdag, har vi fået lov til at dele Martine Bentsens værk og tekst...
08/03/2026

I anledningen af 8. marts, Kvindernes Internationale Kampdag, har vi fået lov til at dele Martine Bentsens værk og tekst: Kvinder Findes. God kampdag ❤️‍🔥

Listoteket lukker
07/07/2025

Listoteket lukker

Da vi for nylig deltog på DMJX Festival, tog snakken udgangspunkt i vores undersøgelse af muligheder for forskellighed o...
23/04/2025

Da vi for nylig deltog på DMJX Festival, tog snakken udgangspunkt i vores undersøgelse af muligheder for forskellighed og repræsentation af minoritetsstuderende på de 3 danske journalistuddannelser.
Siden vores rapport “Altså hvorfor kan man ikke bare få lov til at være journalist?” udkom i 2023, har vi fået mange tilkendegivelser fra både nuværende og tidligere studerende, som har fundet stor genkendelse i de erfaringer og oplevelser som rapportens respondenter beskriver.

Fra publikum i det blå auditorium og i opfølgende samtaler med de studerende fik vi samme indtryk - at der stadig er behov for en kulturændring og at de fortsat venter på og efterlyser handling og løsninger.

Vores anbefalinger er stadig at uddannelsesstederne skal:

Arbejde intersektionelt og ikke zoome ind på kun ét minoriseringsparameter, da de dermed risikerer at overse dobbeltminorisering og andre minoritetsgrupper.

Fokusere på at etablere en inkluderende kultur og ikke kun på rekruttering og kvantitativ repræsentation. Det er vigtigt at holde dialogen i gang, men det alene skaber ikke forandring, det kræver strategi og målsætninger.

Tage de studerende alvorligt, når de efterspørger synlige og tydelige handlemuligheder ift. diskrimination o.l. Det kræver særlige kvalifikationer at håndtere diskrimination og det bør foregå i et neutralt, kompetent og trygt rum for de studerende.

Fortsætte med at lytte til de studerende, men ikke lægge ansvaret for hverken forståelsesrammen af udfordringerne eller løsningerne på deres skuldre, men derimod afsætte og prioritere ressourcer og alliere sig med kompetente kræfter indenfor feltet til at kvalificere en reel indsats.

Tak til Estefania for moderering, til Line for planlægning, til Hussein for at dele levede erfaringer og til institutleder Henrik Berggren for at møde op.

Og kæmpestort tak til jer der kom og lyttede, stillede gode spørgsmål og bidrog med kloge refleksioner - vi i Pluralisterne er slet ikke i tvivl om, at de nye generationer af journalister har fuldstændig fat i hvorfor retvisende repræsentation, diversitet og inklusion - på alle måder - er den eneste bæredygtige vej og fremtid for journalistikken.

Læs hele rapporten (inkl. anbefalinger til forandring) på vores hjemmeside:
https://pluralisterne.dk/wp-content/uploads/2023/12/Altsaa-hvorfor-kan-man-ikke-bare-faa-lov-til-at-vaere-journalist.pdf

Under et oplæg hos TV2 Kosmopol i de historiske bygninger på Frederiksberg zoomede vi ind på hvordan man også som region...
08/04/2025

Under et oplæg hos TV2 Kosmopol i de historiske bygninger på Frederiksberg zoomede vi ind på hvordan man også som regionalt medie kan arbejde med repræsentation.

Selvom Danmark er et lille land, er der alligevel forskelle på befolkningssammensætningerne i de otte TV2-regioner, hvilket skaber forskellige forudsætninger for repræsentationsarbejdet.

TV2 Kosmopol dækker ift. flere parametre et mangfoldigt område i Danmark og har derfor gode muligheder for at opnå stor diversitet og en retvisende repræsentation i deres produktioner.
Vi fik lov til at give gode råd til hvordan de kan komme i mål med dette og fortælle om vigtigheden af at arbejde med både kvantitativ og kvalitativ repræsentation.

Tak til alle der lyttede og de mange gode spørgsmål.

Vi har været så heldige at få lov til at føje Aida Jahics speciale “Nyhedsmediernes blinde plet: Repræsentation af etnis...
26/02/2025

Vi har været så heldige at få lov til at føje Aida Jahics speciale “Nyhedsmediernes blinde plet: Repræsentation af etniske minoriteter i det danske nyhedsbillede” til Pluralisternes Pensum: https://pluralisterne.dk/pensum/

Det er et produktionsspeciale i journalistik fra 2024, der undersøger, hvordan og hvor ofte etniske minoriteter repræsenteres i danske nyhedsmedier. Specialet indeholder en kvantitativ indholdsanalyse af to landsdækkende dagblade og undersøger, hvordan henholdsvis etniske minoriteter og etniske danskere bliver citeret. Den anden del af specialet består af en artikelserie, der belyser, hvordan etniske minoriteter oplever de danske nyhedsmedier og repræsentationen af dem som gruppe.

Vi synes at specialet belyser emnet grundigt og nuanceret og med høj faglighed - så det får vores store anbefaling.

Pluralisternes Pensum er lavet til journaliststuderende, men kan bruges af alle, der arbejder med journalistik, medieproduktion, formidling og kommunikation. Her kan du finde viden og materialer om emner som racisme, køn, diskrimination og repræsentation af minoriserede grupper og personer i medierne.

I mandags var vi på besøg hos Politikens Kritikerskole for at fortælle om vores arbejde med retvisende repræsentation i ...
15/11/2024

I mandags var vi på besøg hos Politikens Kritikerskole for at fortælle om vores arbejde med retvisende repræsentation i journalistik og mediebilledet.

Tak for at lytte og for alle de virkelig gode spørgsmål, både til Therese Thim og kursisterne.

Vi snakkede bl.a. om, hvem der må skrive eller mene noget om hvad, hvordan repræsentation skal være andet og mere end kvantitet og hvordan man som underrepræsenteret navigerer i at få at vide at man “kun er valgt pga….” fx sit køn.

Efter vores samtale modererede Lotte Folke en vigtig og spændende snak om mediedækningen eller manglen på samme i Gaza mellem Nagieb Khaja og Niels Kvale fra DR.

Adresse

Copenhagen

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når PLURALISTERNE sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til PLURALISTERNE:

Del