15/07/2024
her er en lille hilsen fra Kim. Vores ven fra Odense💂💂💂🙏
Så blev det min tur til en status update.
Jeg valgte at udfordre min comfortzone og resultatet blev et lille hårdt nederlag samt en kæmpe sejr.
I helt utroligt mange år, har set reklamer for fede koncerter, festivaller og andre store sociale oplevelser. Hver eneste gang er jeg misundelig og nedslået kravlet tilbage i mit trygge skildpaddeskjold.
Men efter at have på camp med jer, besluttede jeg for at der skulle være slt med det og at det var tid til udfordre status quo. Jeg skulle ud af den komfortzone og ind i udviklingszonen. Jeg skulle stirre panikzonen i øjnene og hviske “kom an!”
Så da Peter slog sit opslag op herinde i gruppen angående en veterancamp på Vig festival, så vidste jeg at det var min store chance.
Onsdag formiddag kørte bilen afsted fra Midtfyn til Vig med en meget nervøs veteran bag rattet. Jeg ankom og blev taget super godt imod af en flok af primært fremmede veteraner. Men i løbet af få minutter var de mine venner og støtter. Jeg vidste at på trods af at festivallen var meget større og voldsommere end forventet, så var jeg i sikkerhed hos dem.
Onsdag til Torsdag var en fed oplevelse og jeg havde nydt det hele. Veteranerne var en tryg base. Desværre gned den konstante baggrundslarm og den stadigt voksende folkemængde, på mine nerver og min stress voksede og voksede. Hele torsdag for og eftermiddag var min hvile puls på 110-120.
Til sidst indså jeg at det kun ville blive værre fra nu af. Trist pakkede jeg mine sager sammen og fik sagt farvel og tak for en fed chance. Alle mødte mig med stor forståelse. Jeg valgte at køre inden en god oplevelse endte i nedsmeltning og et kæmpe nederlag.
På vej hjem i bilen må jeg indrømme, der faldt en tåre over at jeg måtte give op. Jeg hader at give op. Men tilbage stod jeg med en kæmpe sejr. Jeg ikke alene overlevede et helt døgn. Jeg havde en kæmpe fest i et døgn. Jeg kan fandeme godt!
Jeg har lært at jeg skal respektere mine grænser, men at de grænser kan flyttes. Hvem ved, måske næste år jeg kan klare 2 eller flere dage. Især hvis jeg finder afstressningsventiler. Næste år vil jeg måske køre en tur ud i skov og sidde i fred et par timer og restituere, før jeg kører tilbage til larmen.
2 kæmpe skridt frem og 1 lille skridt tilbage.
Tak 🙏
