09/03/2025
Kære alle,
Efter nøje overvejelser har styregruppen for Djursland Yoga Festival besluttet ikke at gå videre med festivalen i den nuværende form. Vi ønsker at takke vores fantastiske team:
Mie Løvstrøm, Lasse Thorsgård Jacobsen, Sussi Nielsen, Jeppe Røpke, Bodhan Tao, Olesia Plotnikova, Trille Tine og Cecilie Elvirah Lassen – I har været en uvurderlig del af festivalens rejse.🙏
Vi er dybt taknemmelige for den vidunderlige oplevelse, vi har haft sammen med de fantastiske undervisere, sponsorer og ikke mindst de fantastiske deltagere, der har gjort festivalen til noget helt særligt.🫶
Og selvfølgelig et kæmpe TAK til alle vores frivillige, som har givet deres tid og kærlighed til at skabe noget magisk.✨
Selvom vi ikke ved, hvad fremtiden bringer, er vi glade for, at festivalen har inspireret så mange. Måske er der en ny festival på vej, som trækker inspiration fra vores oplevelser, men vi ved det ikke endnu.🌝
Vi ønsker alle en vidunderlig rejse på jeres egne spirituelle stier og håber at mødes igen i fremtiden. Tak for alt, og vi sender al vores kærlighed videre til jer alle. 💫
Kærlig hilsen,
Styregruppen for Djursland Yoga Festival