03/11/2025
Nu er de her, de tre unge spanske fra Valencia, direkte op til os og til Lille Torv i Thisted for at give en stemningsfuld og levende oplevelse af tre talenters temperament på onsdag, den 5. november, i musikteateret.
Sopranen vil overraske jer. Sikken stemme – ledsaget af en pianist og en violinist, der bare kan deres kram, er der dømt oplevelse langt ud over det sædvanlige.
Hank fat i en partner, naboer eller vennerne og giv jer den oplevelse til hinanden!
Knapt var de kommet ind ad døren på Lille Torv, før turen gik op på musikskolen, der har budt dem indenfor, for at øve endnu mere – og vi lover jer, I vil ku’ li’ det program med arier, smukke sange og melodier, de har med sig.
Uden støtte fra Sparekassen Danmark, Grethe og Jørgen Bornerups Fond, Rotary i Thisted og Thisted Kommune var det aldrig gået. Godt vi har lokale, der støtter op og så kan I se det med billetter på www.tysted.dk. Vi er klar!!