SAMSØ RÅVARE FESTIVAL - FÆLLES MADKULTUR
En gang om året, i juni måned, hvor de nye kartofler, spæde løg, sødmefulde ærter og solbeskinnede jordbær markerer sommerens komme, fejrer vi vores fælles madkultur, vores lokale råvarer og bringer mennesker sammen i fællesskaber om smag og gode oplevelser. Samsø Råvarefestival er en folkelig & festlig weekend, der hylder Samsøs mangfoldige og spændende r
åvarelandskab, med fokus på sæson, smag, sanselighed & madhåndværkernes kogekunst. Siden slutningen af 1800-tallet, hvor de første nye Samsø-kartofler fandt vej til de danske middagstallerkener, har Samsø været kendt for råvarer af allerhøjeste kvalitet. Kvalitetsfornemmelse og stolthed manifesteres hver dag året rundt af øens mange spisesteder og landmænd, der hånd i hånd stræber efter den fuldkomne smag. Vi vil gerne sætte sæsonens mad på dagsordenen igennem smagsoplevelser og dialog med producenterne. Når du træder indenfor på Samsø Råvarefestival er der smagsoplevelser og samske specialiteter for både børn og voksne samt workshops. Der er bålområde, naturskole, halmlegeplads, kartoffelmadder, kål-kalaha, livemusik & om eftermiddagen afholdes det traditionsrige Samsø mesterskab i Tovtrækning. Lørdagen sluttes af med en festmiddag - SPIS SAMSØ - en langbordsmiddag med efterfølgende sommerfest & DJ. Det er en forening der drives af en frivillig bestyrelse med stor og bred opbakning fra mange frivillige ildsjæle på Samsø. Heriblandt lokale landmænd, kokke, producenter, kunstnere samt musikere. Følg med lige her, på instagram og på facebook, hvor vi løbende poster nyheder, efterhånden som planlægningen tager form. Velkommen til Samsø Råvarefestival! Lørdag & Søndag d. 18. og 19. juni 2022