14/06/2024
Rejsebrev fra Limfjorden – på besøg hos Operaen i Midten – om Eventyr og samtale med Skyggen!
Himlen fylder næsten det hele, her fra krogen v det blå sommerhus i Vinderup, hvor jeg sidder og kigger ud over Limfjorden. Så velsignet, - en lille pause fra visheden om, at de små myrer, menneskenes aftryk er fatalt, vi, som selv og hvis efterladenskaber ser så ubetydelige ud herfra, - ja selv vindmøllerne i horisonten over mod Struer, ser ud som små tændstikker, - at vi nu, i antropocæn, er i fuld gang med at forvandle den klode der ser så mægtig ud, både til vands, til lands og i luften –
En lille pause hvor jeg lader mig selv være lille, ydmyg og undrende. En pause hvor min let rodløse sjæl mærker og synker tilbage i barndommens landskab; det åbne vestjyske, himmel-fulde. Så godt at være tilbage.
Jeg glæder mig herfra særligt over, at være på turne hos et teater, som tar førertrøjen på når det gælder grøn omstilling! Kæmpe hurra for Operaen i Midten, jeg ELSKER at det er såkaldt udkantsdanmark der leder an, også mht ambitiøst, nutidigt repertoire, mere hurra!
SKYGGEN og Eventyret
Vi spiller eventyr - og jeg taler meget passende en del med min skygge i denne tid. - Den samtale er utrolig anstrengende og ikke særlig behagelig! Men jeg har nylig lært, at forløsningen kommer fra skyggen – i følge Jung. Hvis det er rigtigt er vi ilde stedt med den overfladiske positiv psykologi-trend vi har været i i mange år.
Lær at styre dine tanker og før dem over på al det positive!
Vær taknemlig – er tidens mantra, ja der er jo lavet forskning på, hvor meget bedre livskvaliteten er, for de mennesker der er fulde af taknemlighed, - rimelig indlysende, spør du mig! Og jeg bebrejder da også tit mig selv, de dage hvor utryghed og tvivl gør, at jeg ikke kan kalde taknemligheden frem. Uanset at selvbebrejdelsen kan være på sin plads, så virker det sjældent…
For hvad gør vi af skyggen?
Af Vrede. Frygt. Misundelse. Mere misundelse! Mere frygt.
Utilstrækkelighed, som den glimrende bog af Hjortkær hedder, som jeg fik købt efter vores forestilling inde i Herning i går, som særligt er henvendt til unge, men angår os alle i denne tid. Bl.a. med vores nedbrydende trang til sammenligning med dem vi TROR har det vi savner. Koner, mænd, kernefamilie, karriere, SUCCES – Dem vi tror kan leve op til tidens umulige krav om vellykkethed på alle fronter – SKAM når vi ikke synes vi lykkes -
Jeg prøver at sige; kære Skygge, kom an!
Lad mig lufte dig ved Limfjorden på langstrakt, langsom løbetur, og her, i det pyntede FB-udstillingsvindue, der ellers er designet til få dig til at vokse i skjul, i fortrængningen –
Lad os snakke sammen!
Om et par timer står jeg på scenen inde i Folkets Hus i Struer.
I mødet med de åbne og spændte børneansigter, som jeg har lovet at fortælle musik-eventyr, forstummer støjen fra dig.
I det nære og fokuserede rum med dem er det let for mig at være åben og kærlig.
Og det slår mig;
Måske holder du faktisk kæft fordi du ved, at du FÅR plads, i fiktionen, den dybe og vigtige fiktion har dig jo altid med, på scenen kan vi vise og møde både skyggen og lyset, kan vi sammen gi det hele plads, besøge det farlige, i et trygt, fælles rum. Store og små.
Særligt eventyret, som jo ved første blik ser ud som dualitetens højborg, ond og god, sort og hvid, - ER jo altid ved en dybere læsning et rum for arketypisk spejling af vores dybeste følelser, også de grimme og skamfulde!
Selv vores lille fortælling om Aske og Prinsessen på den hvide hest tilbyder et rum med både plads til det bange og det voldsomme, det introverte og det ekstroverte, - og det smukke og livgivende i mødet, mellem polerne, - venskabet ! ❤️
Så vel mødt i teatrets forunderlige rummelige verden – med og uden højlydte skygger! Vi fortsætter samtalen....
TAK til OiM!
Og til det gode rejsefølge; Anna Klett, Lene Hummelshøj og Frans Hansen
Jeg glæder mig 🥰
Ingeborg Fangel Mo
